{"id":1220,"date":"2019-10-17T17:11:55","date_gmt":"2019-10-17T16:11:55","guid":{"rendered":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1220"},"modified":"2020-02-10T16:35:44","modified_gmt":"2020-02-10T15:35:44","slug":"mount-rushmore-en-2-generations-danskers-mestervaerk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1220","title":{"rendered":"Mount Rushmore \u2013 en 2. generations danskers mesterv\u00e6rk"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da turismen havde sin sp\u00e6de begyndelse i USA, omkring \u00e5r 1900, var der b\u00e5de oplagte turistm\u00e5l og s\u00e5 de mindre oplagte. Staten South Dakota beliggende i det amerikanske Midt vesten, var ikke lige topscoren n\u00e5r det kom til at tiltr\u00e6kke turister. Den oversete stat fik dog den gode id\u00e9 at der skulle opf\u00f8res et monument af hidtil ukendte dimensioner i bjergene Black Hills. I 1924 blev kunstneren Gutzon Borglum inviteret til at komme og se p\u00e5 projektet. Han fik hurtigt overtalt beslutningstagerne om, at et nationalt monument ville tiltr\u00e6kke flere turister, end et monument med de lokale helte, der ellers var tanken. Snart var id\u00e9en til Mount Rushmore f\u00f8dt. Gutzon fandt det ikke vanskeligt at udpege de 3 pr\u00e6sidenter der skulle ud\u00f8deligg\u00f8res i den gigantiske skulptur:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>George Washington<\/strong>\n(1732\u20131799), Vandt kampen over engl\u00e6nderne og sikrede dermed USA\u2019s uafh\u00e6ngighed\nog blev USA&#8217;s 1. pr\u00e6sident.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Thomas Jefferson<\/strong>\n(1743\u20131826), USA\u00b4s 3. pr\u00e6sident, der var medforfatter af\nuafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ringen, k\u00f8bte Louisiana-territoriet af Napoleon.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Abraham Lincoln<\/strong>\n(1809\u20131865), f\u00f8rte USA gennem den grufulde borgerkrig og s\u00f8rgede for at USA\nforblev en nation. Gutzons store idol i en s\u00e5dan grad at han d\u00f8be hans s\u00f8n\nLincoln.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8rst da arbejdet p\u00e5 den flere meter h\u00f8je model var godt i gang, g\u00e5r det op for Gutzon, at der er plads til et ansigt mere. Gutzon blev kritiseret for at v\u00e6lge hans personlige ven Theodore Roosevelt, men et bes\u00f8g af pr\u00e6sident Coolidge, hvor pr\u00e6sidenten sagde: &#8220;Roosevelt var den f\u00f8rste pr\u00e6sident, der  arbejdede aktivt for den almene arbejders rettigheder&#8221; legaliserede valget.&nbsp; Dermed blev der klemt et 4. ansigt ind i krogen af modellen til skulpturen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Theodore Roosevelt<\/strong>\n(1858\u20131919), Roosevelt fik i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kortlagt USA for f\u00f8rste gang samt udforsket\nde store floder udover at han fandt s\u00f8vejen til Indien, samt var hjernen bag nationalparksystemet\ni USA.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Vi kan da kalde det\nfandens bjerg Mount Rushmore<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gutzon og Lincoln ledte i m\u00e5neder i det ufremkommelige terr\u00e6n i Black Hills efter det bedst egnede sted. Set i bagspejlet var det en uheldig beslutning, at p\u00e5begynde en gigantisk skulptur af den hvide mands helte midt i Black Hills, der er hellig for indianerne. Bjerget fik sit navn i 1885, da en advokat fra New York Charles E. Rushmore, kom forbi og spurgte sin guide hvad bjerget hed. Hans guide, en minearbejder udbr\u00f8d: Tja det har intet navn, men vi kan da kalde det fandens bjerg Mount Rushmore. Den 1. oktober 1925 planter Gutzon Borglum et 48 stjerners flag p\u00e5 toppen af Mount Rushmore, og dedikerer bjerget for et monument. Arbejdet med, at spr\u00e6nge klippe v\u00e6k, gik i gang i 1927, med Gutzon og s\u00f8nnen Lincoln i spidsen \u2013 og blot de lokale arbejdsl\u00f8se minearbejdere til at hj\u00e6lpe. Projektet m\u00f8dte mange udfordringer, men den st\u00f8rste var at skaffe penge til at forts\u00e6tte. Omsider tog monumentet form og de 4 pr\u00e6sidenter dukkede frem af den enorme bjergside. Pr\u00e6sidenterne er knap 20 m h\u00f8je. N\u00e6serne er 6 m lange og \u00f8jnene er 3 meter brede. Theodore Roosevelts oversk\u00e6g er 6 m langt. Gutzon Borglum d\u00f8de 6. marts 1941, f\u00f8r han havde f\u00e6rdiggjort hans livsv\u00e6rk. Hans sans for detaljer havde sikkert tvunget ham til at arbejde p\u00e5 projektet den dag i dag, hvis ikke han var g\u00e5et bort. Arbejdet p\u00e5 monumentet blev indstillet i oktober 1941.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Gutzon \u2013 en dreng med\ndanske r\u00f8dder og 2 m\u00f8dre<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Gutzon var en kustner helt ud over det s\u00e6dvanlige og der var absolut intet almindeligt ved Gutzon, heller ikke hans barndom. I 1864 udvandrede James og Ida fra B\u00f8rglum, n\u00e6r Hj\u00f8rring, i Nordjylland til Salt Lake City i Utah. Her giftede James sig med Idas s\u00f8ster Christina, da flerkoneri var tilladt if\u00f8lge mormonerne. James og Christina f\u00e5r sammen s\u00f8nnen Gutzon i1867. Familien flytter til Idaho, hvor der bliver kigget sk\u00e6vt til dem grundet deres \u00e6gteskabelige arrangement og Christina ender med at rejse bort og efterlade hendes lille s\u00f8n hos James og Ida. Gutzon ender p\u00e5 en kostskole, drevet af nonner, der opfordrer Gutzon til at tegne engle. Som voksen lever Gutzon af hans kunst. F\u00f8rst malerier, siden skulpturer \u2013 f\u00f8rst sm\u00e5 og siden st\u00f8rre og st\u00f8rre. P\u00e5 hans en skibsrejse hjem fra Europa m\u00f8der Gutzon hans 2. kone Mary, der bliver ham en tro st\u00f8tte livet ud. Mary fulgte Gutzon til South Dakota, hvor den 60 \u00e5rige Gutzon dedikerede resten af hans dage til at give South Dakota deres turistattraktion. S\u00e5dan gik det til at en 2. generations dansker skabte et af verdens st\u00f8rste kunstv\u00e6rker i Black Hills i South Dakota.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>F\u00f8lg mig p\u00e5 instagram (@kirsten_skjold) <\/strong>&#8211; s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g &#8211; og det vil g\u00f8re mig s\u00e5 glad, at f\u00e5 dig som f\u00f8lger:)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Da turismen havde sin sp\u00e6de begyndelse i USA, omkring \u00e5r 1900, var der b\u00e5de oplagte turistm\u00e5l og s\u00e5 de mindre oplagte. Staten South Dakota beliggende i det amerikanske Midt vesten, var ikke lige topscoren n\u00e5r det kom til at tiltr\u00e6kke turister. Den oversete stat fik dog den gode id\u00e9 at der skulle opf\u00f8res et monument&nbsp;&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1222,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[304,299,301,305,306,297,298,303,302,140],"class_list":["post-1220","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog-om-rejser","tag-abraham-lincoln","tag-black-hills","tag-george-washington","tag-gutzon-borglum","tag-momoner","tag-mount-rushmore","tag-south-dakota","tag-theodore-roosevelt","tag-thomas-jefferson","tag-utah"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1220","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1220"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1220\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1471,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1220\/revisions\/1471"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1222"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1220"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1220"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1220"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}