{"id":1226,"date":"2019-10-23T11:19:33","date_gmt":"2019-10-23T10:19:33","guid":{"rendered":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1226"},"modified":"2020-02-10T16:34:57","modified_gmt":"2020-02-10T15:34:57","slug":"grand-canyons-glasbro-med-en-bevaebnet-gaardejer-samt-den-lokale-sheriffen-i-haelene","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1226","title":{"rendered":"Grand Canyons glasbro med en bev\u00e6bnet g\u00e5rdejer samt den lokale sherif i h\u00e6lene"},"content":{"rendered":"\n

I juni 2013 skulle jeg deltage i en messe i Las Vegas. Jeg ankom til Las Vegas kort f\u00f8r midnat og fik blot nogle f\u00e5 timers s\u00f8vn, f\u00f8r jeg satte mig ud i min udlejnings-bil kl. 7.00. Jeg havde nemlig et m\u00f8de med en Hualapai indianer ved Grand Canyons glasbro kl. 10.00 og der skulle v\u00e6re 2,5 times k\u00f8rsel. Jeg havde bes\u00f8gt Grand Canyon et utal af gange, men endnu ikke set den omtalte glasbro i Grand Canyon West. Denne del af Grand Canyon er ikke en del af Grand Canyon National Park, men derimod ejet af de lokale Hualapai indianere. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ja indr\u00f8mmet – jeg k\u00f8rte for st\u00e6rkt – men det var jo ikke ligefrem det jeg vil kalde by-zone!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En skriftlig advarsel fra sheriffen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Trods tr\u00e6thed og jetlag var min forventning stor og jeg satte kursen mod \u00f8st og n\u00f8d at v\u00e6re tilbage i Guds eget land. Jeg n\u00f8d det storsl\u00e5ede landskab ved Hoover Dam og fortsatte af motorvej 93 til det var tid til at dreje af n\u00e6r Dolan Springs. Efter at have passeret det lille indianer samfund kom jeg ud i et totalt \u00f8de landskab og jeg \u00f8gede farten til ca. 100 km\/t. Der gik ikke mange minutter f\u00f8r end jeg h\u00f8rte sheriffens sirener og m\u00e5tte holde p\u00e6nt ind til siden. Selv om jeg ikke synes 100\/t var uforsvarligt i det \u00f8de omr\u00e5de, s\u00e5 havde jeg \u00e5benbart k\u00f8rt n\u00e6ste dobbelt s\u00e5 st\u00e6rkt som jeg m\u00e5tte. Jeg kom med alle de undskyldninger jeg kunne komme i tanke om . Sheriffen troede sandsynligvis, at t\u00e5rerne i mine \u00f8jne skyldes anger. Han kunne ikke vide, at det der i virkeligheden fremkaldte t\u00e5rerne var, at jeg, for mit indre blik, s\u00e5 de dollarsedler jeg skulle have shoppet for – forsvinde ned i sheriffens lomme. Sheriffen endte med at give mig en skriftlig advarsel – men jeg slap uden b\u00f8de – men fik i stedet en sidste advarsel om, at han havde m\u00e6nd alle steder – s\u00e5 jeg kunne bare vove p\u00e5 at s\u00e6tte farten op.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Alle (2) veje f\u00f8rer til Grand Canyon West<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“Vejen er sp\u00e6rret” sagde den store mand med det store v\u00e5ben<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00f8ffede ut\u00e5lmodigt med 50 km\/t ud af den \u00f8de landevej, mens tiden sl\u00e6bte sig afsted og jeg f\u00f8lte at jeg ingen veje kom. Endelig n\u00e6rmede jeg mig, men ca. 10 mil fra Grand Canyon Skywalk holdt der en hvid pick-up truck p\u00e5 tv\u00e6rs af vejen. P\u00e5 ladet stod der en meget stor mand med et meget stort v\u00e5ben og bragte mig til standsning. Autoritetstro som jeg er, troede jeg at det var en officielt sherif eller betjent og jeg rullede vinduet ned. “Vejen er sp\u00e6rret” forklarede manden brysk uden at uddybe det n\u00e6rmere. Jeg pr\u00f8vede at forklare at jeg skulle igennem og at jeg havde et m\u00f8de – men det gjorde slet ikke indtryk p\u00e5 ham. Han befalede mig at vende om og “k\u00f8re den anden vej” Jeg pr\u00f8vede at indvende at der jo ikke var nogen anden vej, men han var h\u00e5bl\u00f8s at diskutere med. Efter han havde viftet sigende med hans v\u00e5ben, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere m\u00e5tte vende om. Den n\u00e6rmeste alternative vej var p\u00e5 et par hundrede kilometer og t\u00e5rerne str\u00f8mmede ned af mine kinder i bar raseri og frustration. Jeg pr\u00f8vede at ringe til Grand Canyon West for at sige at jeg blev forsinket, men der var ingen mobild\u00e6kning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den alternative vej indb\u00f8d ikke det de store fartovertr\u00e6delser<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

5 timer senere…<\/strong> “Hvorfor tog du ikke den helikopter jeg havde bestilt?”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den alternative rute var mildt sagt r\u00e6dselsfuld. Det var jordvej med store huller, k\u00e6mpe sten og dybe afgrunde. Jeg s\u00e5 ikke en eneste anden billist de 5 timer det tog mig at k\u00f8re fra den ubeh\u00f8vlede, bev\u00e6bnede mand til Grand Canyon West. En forbl\u00f8ffet indianer tog i mod mig og spurgte om jeg ikke havde set min mail? \u00d8h nej, jeg var ankommet om natten og da v\u00e6kkeuret ringede var der kun tid til et hurtigt brusebad f\u00f8r jeg k\u00f8rte. “Trist” sagde indianeren og forklarede at han havde skrevet til mig at det var umuligt at k\u00f8re herud, s\u00e5 han havde bestilt en helikopter til mig s\u00e5 jeg kunne have fl\u00f8jet herud. Jeg begyndt at le hystrisk ved tanken om at jeg havde brugt 8 timer p\u00e5 at k\u00f8re 200 km, var blevet truet med et v\u00e5ben og stoppet af sheriffen – alt sammen fuldst\u00e6ndig grundl\u00f8st – jeg kunne have siddet i en behagelig helikopter og nydt det storsl\u00e5ede panorama. Indianeren forklarede mig ogs\u00e5 at hele vejsp\u00e6rringen skyldes at en ranch-ejer havde fundet ud af at den offentlige vej skar ind over et hj\u00f8rne af hans grund, s\u00e5 indtil der blev bygget en lille omvej p\u00e5 200 meter havde han ret til at forhindre biler i at k\u00f8re p\u00e5 vejen. Dette fandt han stor forn\u00f8jelse i, da han ikke br\u00f8d sig om indianere og det morede ham at fors\u00f8ge at \u00f8del\u00e6gge deres forretning. Jeg lyttede m\u00e5bende til denne forklaring og kunne knapt tro mine egne \u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Grand Canyon Skywalk – I made it:)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Grand Canyon Skywalk – en glasbro ud over Grand Canyon<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, men vi lod snakken om den sp\u00e6rrede vej ligge og jeg tilbragte et par timer med at nyde det storsl\u00e5ede landskab og den imponerende glasbro Grand Canyon Skywalk. Jeg gik modstr\u00e6bende ud p\u00e5 broen og min h\u00f8jdeskr\u00e6k blev virkelig udfordret. Indianerne er s\u00e5 smarte at de forbyder alle genstande p\u00e5 broen – ogs\u00e5 kamera og mobiltelefoner, s\u00e5 hvis jeg ville bevise at jeg havde st\u00e5et ude p\u00e5 den skide bro m\u00e5tte jeg k\u00f8be et af deres billeder til \u00e5gerpris. Hmmm jeg havde ikke lige det store behov for at st\u00e5 p\u00e5 glasbroen og posere. Jeg skulle bare havde det overst\u00e5et. S\u00e5 jeg spadserede broen rundt, s\u00e5 langsomt som mit paniske indre tillod det, f\u00f8r jeg takkede af og hilste farvel med min indianske ven. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hollywood d\u00e6k p\u00e5 en jordvej i et indianer reservat? Jo jo – det kan man godt!<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvinende d\u00e6k og alvorlig mangel p\u00e5 sheriffer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg satte mig atter ind i bilen og holdt snart ved et lille ydmygt T-kryds. Jordvejen til venstre ville bringe mig tilbage til Las Vegas i l\u00f8bet af 7-8 timer, hvis jeg alts\u00e5 overlevede den grufulde jordvej i m\u00f8rke. Solen ville snart g\u00e5 ned og den k\u00f8retur virkede ikke s\u00e6rlig tillokkende. Vejen til h\u00f8jre ville byde 2,5 timers k\u00f8retur til Las Vegas, dog med risiko for atter at st\u00f8de p\u00e5 en crazy ranch-ejer med et v\u00e5ben og adskillige sheriffer. Jeg bestemte mig for at satse p\u00e5 vejen til h\u00f8je og h\u00e5be at ranch-ejeren var inde og spise aftensmad. S\u00e5 heldig skulle jeg dog ikke v\u00e6re. Jeg s\u00e5 ham p\u00e5 lang afstand, trone p\u00e5 ladet af hans hvide pick-up truck. Med bankende hjerte sagtnede jeg farten og rullede vinduet ned og kaldte p\u00e5 ham. Da han var ved at klatre ned at han truck huggede jeg agressivt bilens automat gear i S, tr\u00e5dte speederen i bund og passerede den forbl\u00f8ffede ranch-ejer med rabattens sm\u00e5sten og jord sp\u00f8jtende op fra d\u00e6kkende, mens jeg sank godt ned i s\u00e6det og bad til at hvis han sk\u00f8d, s\u00e5 ville kuglerne g\u00e5 hen over hovedet p\u00e5 mig. Jeg fortsatte min hasarderede k\u00f8rsel i mange kilometer, mens jeg konstant kiggede i bakspejlet for at se om jeg blev forfuldt. Det gjorde jeg ikke – og her hvor man s\u00e5dan set gerne ville have m\u00f8dt en sherif, var vejen helt \u00f8de. Stor var min lettelse, da jeg k\u00f8rte ind p\u00e5 hotellet i Las Vegas og jeg nynnede overstadigt “Viva Las Vegas” mens jeg parkerede bilen i hotellets p-k\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Trods turens udfordringer er jeg glad for at jeg fik m\u00f8dt de flinke Hualapai indianere<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8lg mig p\u00e5 instagram (@kirsten_skjold) <\/strong>– s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g – og det vil g\u00f8re mig s\u00e5 glad, at f\u00e5 dig som f\u00f8lger:)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I juni 2013 skulle jeg deltage i en messe i Las Vegas. Jeg ankom til Las Vegas kort f\u00f8r midnat og fik blot nogle f\u00e5 timers s\u00f8vn, f\u00f8r jeg satte mig ud i min udlejnings-bil kl. 7.00. Jeg havde nemlig et m\u00f8de med en Hualapai indianer ved Grand Canyons glasbro kl. 10.00 og der skulle …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1230,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[6,180],"tags":[48,53,52,308,144,307],"class_list":["post-1226","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog-om-rejser","category-down-memory-lane","tag-grand-canyon","tag-grand-canyon-national-park","tag-grand-canyon-west","tag-hoover-dam","tag-las-vegas","tag-sherif"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1226","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1226"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1226\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1470,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1226\/revisions\/1470"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1230"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1226"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1226"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1226"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}