Det er sk\u00f8nt at v\u00e6re rejseleder, n\u00e5r man er i godt selskab med en hel gruppe af sk\u00f8nne og glade g\u00e6ster. Jeg tog min f\u00f8rste tur som rejseleder i 1997 og herefter fulgte 17 \u00e5r med sk\u00f8nne rejseoplevelser i godt selskab med eventyrlyste og forventningsfulde g\u00e6ster, der hver is\u00e6r bidrog til at g\u00f8re netop den tur helt s\u00e6rlig. Nogen husker man bedre end andre – og nogen har endda gjort s\u00e5 stort et indtryk, at jeg stadig mindes dem med gl\u00e6de og et k\u00e6rligt smil p\u00e5 l\u00e6ben, selv mange \u00e5r efter at vi var p\u00e5 tur sammen. En af disse helt s\u00e6rlig g\u00e6ster gav jeg tilnavnet Mrs. Bucket – og l\u00e6ser I videre vil I forst\u00e5 hvorfor.<\/p>\n\n\n\n
En gang for l\u00e6nge siden, landede jeg med en gruppe i Toronto, Canada. Det var sidst p\u00e5 eftermiddagen da vi kom igennem emigrationen. Den ventende bus bragte os hen til et n\u00e6rliggende hotel, smukt beliggende ud til den trafikerede boulevard ved bredden af den m\u00e6gtige Ontario-s\u00f8. Alle v\u00e6relser havde en dejlig m\u00f8bleret balkon, der vendte ud mod promenaden og den smukke s\u00f8. Smalle lodrette tremmer med ca. 10 centimeters mellemrum gjorde det let at kigge ud p\u00e5 s\u00f8en, n\u00e5r man sad p\u00e5 balkonen – og lige s\u00e5 let at kigge ind p\u00e5 balkonen for de forbipasserende. <\/p>\n\n\n\n
Hen mod midnat bliver jeg ringet op p\u00e5 mit v\u00e6relse. En lettere oprevet herre beder mig om at komme hen p\u00e5 deres v\u00e6relse omg\u00e5ende. Jeg river hurtigt noget t\u00f8j p\u00e5 og l\u00f8ber med bankende hjerte hen til det oplyste v\u00e6relsesnummer og banker p\u00e5. Herren lukker mig ind og heldigvis ser b\u00e5de han og fruen sunde og raske ud. Probemet viser sig at v\u00e6re ikke spor sygdomsrelateret. De s\u00f8de mennesker forklarer mig, at da herren havde v\u00e6ret p\u00e5 toilettet f\u00f8r sengetid, var han kommet til at sm\u00e6kke toiletd\u00f8ren lidt h\u00e5rdt – og den var g\u00e5et i bagl\u00e5s. Fruen havde dermed ikke kunne komme p\u00e5 toilettet. Hun havde dog l\u00f8st det presserende problem ved at tage papirkurven, med hotellets logo i guld, med ud p\u00e5 balkonen og tisse i den. Fruen var ikke lige frem en sylfide, og tanken om den lidt kraftige dame i den blomstrede natkjole overskrevs p\u00e5 den guldrandede papirkurv, i frit udsyn p\u00e5 balkonen, var fuldst\u00e6ndig fantastisk. <\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne m\u00e6rke latteren boble, mens jeg dirkede den l\u00e5ste badev\u00e6relsesd\u00f8r op med et kreditkort. Herren fortsatte hans beretning med at undskylde at de havde v\u00e6kket mig, men nu skulle fruen lave stort, og det synes de alligevel var upassende at g\u00f8re p\u00e5 balkonen ned i den p\u00e6ne papirkurv. Fruen styrtede ud p\u00e5 toilettet, s\u00e5 snart jeg havde f\u00e5et d\u00f8ren op, alt imens jeg roligt forsikrede herren om, at han havde gjort det helt rigtige i at v\u00e6kke mig. Jeg valgte dog ogs\u00e5 at oplyse at der ALTID er toiletter i receptionen – s\u00e5 skulle noget tilsvarende ske p\u00e5 et hotelv\u00e6relse hvor papirkuven var af flet, og ikke som her en spand, ja s\u00e5 kunne det ogs\u00e5 v\u00e6re en l\u00f8sning. I mit stille sind d\u00f8bte jeg straks fruen for Mrs. Bucket – og jeg smiler stadig hver gang jeg t\u00e6nker p\u00e5 episoden. Mrs. Bucket – du gjorde det s\u00e6rligt sk\u00f8nt at v\u00e6re rejseleder<3<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8lg mig ogs\u00e5 p\u00e5 instagram @kirsten_skjold s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g og du kan f\u00f8lge med i mine tur ned ad Memory Lane – b\u00e5de i billeder og ord. <\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er sk\u00f8nt at v\u00e6re rejseleder, n\u00e5r man er i godt selskab med en hel gruppe af sk\u00f8nne og glade g\u00e6ster. Jeg tog min f\u00f8rste tur som rejseleder i 1997 og herefter fulgte 17 \u00e5r med sk\u00f8nne rejseoplevelser i godt selskab med eventyrlyste og forventningsfulde g\u00e6ster, der hver is\u00e6r bidrog til at g\u00f8re netop den …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1575,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[371,180],"tags":[],"class_list":["post-1573","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-det-er-skoent-at-vaere-rejseleder","category-down-memory-lane"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1573","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1573"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1573\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1580,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1573\/revisions\/1580"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1575"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1573"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1573"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1573"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}