{"id":1581,"date":"2020-04-04T07:35:54","date_gmt":"2020-04-04T06:35:54","guid":{"rendered":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1581"},"modified":"2020-04-04T07:35:54","modified_gmt":"2020-04-04T06:35:54","slug":"nogen-vil-gaa-langt-for-at-se-bryster","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1581","title":{"rendered":"Nogen vil g\u00e5 langt for at se bryster&#8230;"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er sk\u00f8nt at v\u00e6re rejseleder, n\u00e5r man er i godt selskab med en hel gruppe af sk\u00f8nne og glade g\u00e6ster. Jeg tog min f\u00f8rste tur som rejseleder i 1997 og herefter fulgte 17 \u00e5r med sk\u00f8nne rejseoplevelser i godt selskab med eventyrlyste og forventningsfulde g\u00e6ster, der hver is\u00e6r bidrog til at g\u00f8re netop den tur helt s\u00e6rlig. Nogen husker man bedre end andre \u2013 og nogen har endda gjort s\u00e5 stort et indtryk, at jeg stadig mindes dem med gl\u00e6de og et k\u00e6rligt smil p\u00e5 l\u00e6ben, selv mange \u00e5r efter at vi var p\u00e5 tur sammen. Ikke kun g\u00e6ster har gjort stort indtryk &#8211; ogs\u00e5 chauff\u00f8rene har altid v\u00e6ret helt s\u00e6rlige p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de. En af de helt s\u00e6rlige chauff\u00f8rer vil jeg her kalde Glen \u2013 og l\u00e6ser I videre vil I forst\u00e5 hvorfor han er helt uforglemmelig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Glen boede i Denver, Colorado. Han var en k\u00e6mpe stor mand &#8211; 150 kg+ vil jeg tro &#8211; med en fin vandk\u00e6mmet sideskilning og hver dag if\u00f8rt lysebl\u00e5 skjorte, gr\u00e5 bukser og cowboyst\u00f8vler. Han var lige s\u00e5 rar som han var stor &#8211; men hans \u00f8jne flakkede nerv\u00f8st ved tanken, om det eventyr han skulle ud p\u00e5. Han havde aldrig v\u00e6ret uden for staten Colorado, og nu skulle vi p\u00e5 rejse gennem ikke mindre end 8 stater i det amerikanske midtvesten. Det var f\u00f8r GPS var hvermandseje og Glen havde ingen kort i bussen, s\u00e5 det var heldigt at jeg var rimelig godt kendt. Glen havde aldrig v\u00e6ret s\u00e6rligt eventyrlysten, og hver gang vi gjorde stop, ville han hellere vente i bussen med en snack, end at bev\u00e6ge sig ud og se sig omkring.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg underholdt ham begejstert med de utroligt smukke steder vi skulle bes\u00f8ge, og pr\u00f8vede at beskrive dem for ham og skabe lidt interesse, s\u00e5 han fik lyst til at opleve en bid af hans f\u00e6dreland. Hun lyttede altid h\u00f8fligt til mine beskrivelser, men jeg f\u00f8lte ikke helt jeg fangede hans interesse indtil jeg begyndte at tale om Bryce Canyon. Hele Glens ansigt lyste begejstret op, da jeg beskrev landskabet og de utrolige klippeformationer. Han blev ved med at udbryde &#8220;Really???&#8221; og jeg snakkede forfjamsket videre &#8211; glad for at jeg endelig havde fanget hans interesse. Landskabet i Bryce best\u00e5r af store r\u00f8de klippes\u00f8jler &#8211; s\u00e5kaldte hoodoos. Jo mere jeg fortalte om hvor store de var og hvor mange der var &#8211; jo mere skinnede Glens \u00f8jne af begejstring.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da vi kom til Bryce Canyon overraskede Glen mig ved at springe ud af bussen og erkl\u00e6re at han ville se det her sted. Han spurgte hvor han ville have det bedste udsyn. Jeg svarede at det fik han ved at g\u00e5 med g\u00e6sterne og mig ned i bunden af kl\u00f8ften. Glen traskede afsted &#8211; helt uanf\u00e6gtet af mine advarsler om at det er en fysisk anstrengende tur. Da vi n\u00e5ede ned i bunden af kl\u00f8ften, hvor vi spadserede langs med det udt\u00f8rrede flodleje, prikke Glem mig p\u00e5 skulderen. &#8220;Hvor er de?&#8221; Spurgte han. Jeg stirrede uforst\u00e5ende p\u00e5 ham, for vi var jo helt omgivet af den spektakul\u00e6re natur. Jeg slog ud med armene og forklarede at de var jo over det hele. Glens ansigt blev lukket til af fortvivlelse og mistro f\u00f8r sandhedens barske realiteter gik op for ham. I min iver efter at beskrive sceneriet havde jeg kommet til at sige hooters (grimt ord for bryster) i stedet for hoodoos. Stakkels Glen havde forestillet sig horder af topl\u00f8se piger sole sig i bunden af kl\u00f8ften og han var slemt skuffet. Synet af Bryce Canyons smukke, r\u00f8de klippes\u00f8jler var ham ikke til spor tr\u00f8st, mens han prustende og st\u00f8nnende k\u00e6mpede sig op ad den smalle, stejle sti &#8211; hele vejen op &#8211; og tilbage til bussen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>F\u00f8lg mig ogs\u00e5 p\u00e5 instagram @kirsten_skjold s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g og du kan f\u00f8lge med i mine tur ned ad Memory Lane \u2013 b\u00e5de i billeder og ord.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er sk\u00f8nt at v\u00e6re rejseleder, n\u00e5r man er i godt selskab med en hel gruppe af sk\u00f8nne og glade g\u00e6ster. Jeg tog min f\u00f8rste tur som rejseleder i 1997 og herefter fulgte 17 \u00e5r med sk\u00f8nne rejseoplevelser i godt selskab med eventyrlyste og forventningsfulde g\u00e6ster, der hver is\u00e6r bidrog til at g\u00f8re netop den&nbsp;&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":148,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[371,180],"tags":[],"class_list":["post-1581","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-det-er-skoent-at-vaere-rejseleder","category-down-memory-lane"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1581"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1591,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1581\/revisions\/1591"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/148"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}