{"id":1807,"date":"2020-08-09T19:08:15","date_gmt":"2020-08-09T18:08:15","guid":{"rendered":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1807"},"modified":"2020-08-09T19:08:15","modified_gmt":"2020-08-09T18:08:15","slug":"statue-of-liberty","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=1807","title":{"rendered":"Statue of Liberty"},"content":{"rendered":"\n

Intet er mere amerikansk end Frihedsgudinden: Statue of Liberty. P\u00e5 en lille \u00f8, ud for Manhattan troner hun stolt p\u00e5 sin piedestal. I soklen kan man se Emma Lazarus\u00b4smukke ord: Giv mig dine tr\u00e6tte, dine fattige, dine sammenstuvede masser, som l\u00e6nges efter at tr\u00e6kke vejret i frihed. Netop frihed og en f\u00e6lles tro p\u00e5 frihed og demokrati er \u00e5rsagen til at Frankrig donerede denne smukke gave til USA. Frihedsgudinden blev indviet i 1886 sk\u00f8nt det skulle have v\u00e6ret i 1876 – for at fejre 100 \u00e5ret for den amerikanske uafh\u00e6ngighed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Frihedsgudinden er 46 meter h\u00f8j og bekl\u00e6dt med mere end 300 kobberplader.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den franske billedhugger, Bartholdig, fik id\u00e9en til en statue af en kvinde i egyptisk kl\u00e6dedragt med en fakkel i h\u00e5nden. Hans tanke var at den skulle st\u00e5 ved indsejlingen til Suez-kanalen. P\u00e5 de kanter var man dog ikke videre begejstret for planen – og takkede p\u00e6nt nej. P\u00e5 en rejse til USA i 1871, bem\u00e6rkede Bartholdig den lille \u00f8 Bedloes Island ud for Manhattan. \u00d8en var perfekt til hans statue. Ved at skrue op for symbolikken med den f\u00e6lles tro p\u00e5 frihed og demokrati, fik Bartholdig Frankrig og USA med p\u00e5 ide\u00e9n. Frakrig skulle donere selve statuen – New York skulle bygge soklen. <\/p>\n\n\n\n

Et statslotteri i Frankrig samlede hurtigt pengene til statuen ind – og Bartholdig kunne g\u00e5 i gang. Det var i \u00f8vrigt Bartholdigs mor, der stod model til ansigtet. I New York glemte man alt om projektet – og da statuen ankom til New York i 215 kasser, var soklen end ikke p\u00e5begyndt. Kongressen n\u00e6gtede at betale, s\u00e5 et lotteri var l\u00f8sningen p\u00e5 at f\u00e5 samlet penge ind til soklen. I 1886 blev statuen officielt indviet i silende regn og t\u00e5ge, s\u00e5 ingen kunne rigtig se det der skulle blive Amerikas k\u00e6reste eje. De n\u00e6ste 20 \u00e5r var Frihedsgudinden den h\u00f8jeste bygning i New York- og alene af den grund, var statuen meget popul\u00e6r lige fra starten.<\/p>\n\n\n\n

Folk str\u00f8mmede til Bedloes Island – der nu var omd\u00f8bt til Liberty Island, for at beskue det imponerende syn, af den mere end 100 meter h\u00f8je statue. Selve statuen er 46 meter – resten er sokkel og piedestal. Statuen er bekl\u00e6dt med 300 kobberplader og vejer 225 ton – og er, s\u00e5 vidt jeg ved, stadig verdens st\u00f8rste metalstatue. Munden er 1 meter bred og pegefingren er 2 meter lang. Indtil 1916 var det muligt at komme op og st\u00e5 i selve faklen – men den blev lukket af sikkerheds grunde. I 1886 blev faklen udskiftet med en ny fakkel bekl\u00e6dt med 24 karat guld – mens den gamle fakkel st\u00e5r til skue inde i selve fundamentet. Frihedsgudinden er bestemt et bes\u00f8g v\u00e6rd – og man kan kun fyldes med \u00e6refrygt, n\u00e5r man betragter den store dames venlige ansigt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Intet er mere amerikansk end Frihedsgudinden: Statue of Liberty. P\u00e5 en lille \u00f8, ud for Manhattan troner hun stolt p\u00e5 sin piedestal. I soklen kan man se Emma Lazarus\u00b4smukke ord: Giv mig dine tr\u00e6tte, dine fattige, dine sammenstuvede masser, som l\u00e6nges efter at tr\u00e6kke vejret i frihed. Netop frihed og en f\u00e6lles tro p\u00e5 frihed …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1808,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-1807","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog-om-rejser"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1807","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1807"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1807\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1815,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1807\/revisions\/1815"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1808"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1807"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1807"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1807"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}