{"id":889,"date":"2019-06-19T16:52:00","date_gmt":"2019-06-19T15:52:00","guid":{"rendered":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=889"},"modified":"2020-02-10T16:48:16","modified_gmt":"2020-02-10T15:48:16","slug":"en-bjoern-til-frokost-i-alaska","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/?p=889","title":{"rendered":"En bj\u00f8rn til frokost i Alaska"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For nogle \u00e5r siden k\u00f8rte jeg ad den legendariske Alaska Highway. Jeg havde mine for\u00e6ldre med p\u00e5 turen og vi fors\u00f8gte at holde udgifterne ved at spise meget billigt. Vi havde provianteret i Safeway og (desv\u00e6rre) k\u00f8bt virkelig mange d\u00e5ser laks. Vi troede det var lidt ligesom tun p\u00e5 d\u00e5se, men nej det der d\u00e5selaks, var det klammeste nogensinde. Ikke sj\u00e6ldent fandt vi ben, brusk, sk\u00e6l og endda et \u00f8je den ene dag. Den dag vi fandt lakse\u00f8jet, var den dag jeg stoppede med at spise d\u00e5selaks. I stedet gik jeg over til den r\u00f8de, st\u00e6rke mexicanske tomatsalsa, som vi k\u00f8bte i store dunke. Dermed bestod min frokost s\u00e6dvanligvis af toastbr\u00f8d med salsa &#8211; mens mine stakkels for\u00e6ldre fors\u00f8gte at overbevise hinanden om at d\u00e5selaksen virkelig var beregnet til indvortes brug. Men snart var de med p\u00e5 salsa holdet i stedet.  I starten gik det fint, men som dagene gik og blev til en uger, blev det virkelig trist og ensformigt og vi begyndte at fantasere om mad.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>&#8220;Der st\u00e5r kraftedeme en bj\u00f8rn&#8221;<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alaska Highway havde overrasket ved ikke at v\u00e6re asfalteret &#8211; s\u00e5 det var en h\u00e5rd tjans for mig at v\u00e6re chauff\u00f8r. En dag, efter mange st\u00f8vede kilometer passerede vi et cafeteria og vi blev overv\u00e6ldet af trangen til en god frokost. Vi vendte om,  k\u00f8rte ind p\u00e5 cafeteriaet og fandt et fint bord ved vinduet. Mine for\u00e6ldre sad med ryggen til vinduet &#8211; jeg sad overfor. Vi studerede gr\u00e5digt menukortet og pr\u00f8vede at undertrykke vores trang til bare at bestille &#8220;en af hver&#8221; Mens vi sad der med n\u00e6sen dybt nede i menukortet, fornemmede jeg en skygge for vinduet og kiggede op. Jeg troede knapt mine egne \u00f8je, da jeg s\u00e5 en bj\u00f8rn st\u00e5 p\u00e5 bagbenene med sine store labber placeret p\u00e5 vinduet og stirre l\u00e6kkersultent p\u00e5 mine for\u00e6ldre, der sad ca. 75 cm fra bj\u00f8rnen &#8211; kun adskilt af vinduet. Bj\u00f8rnen m\u00e5 have v\u00e6ret lidt kr\u00e6sen &#8211; for mig v\u00e6rdigede den ikke et blik.  Jeg stivnede og udbr\u00f8d helt stille: &#8220;Der st\u00e5r kraftedeme en bj\u00f8rn&#8221; &#8220;Ja ja &#8211; der er godt med dig&#8221; gryntede min far, men han studsede alligevel over mit stivnede ansigt <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong> &#8220;You better come with me little lady&#8221;  <\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I det sekund mine for\u00e6ldre vendte sig om og kiggede bj\u00f8rnen dybt i \u00f8jnene kom ejeren af cafeteriaet l\u00f8bende med et gev\u00e6r i h\u00e5nden. Han smed gev\u00e6ret over til mig og jeg greb det i ren refleks. Det var f\u00f8rste gang jeg nogen sinde r\u00f8rte ved et v\u00e5ben. &#8220;You better come with me little lady&#8221; r\u00e5bte han og jeg fulgte efter ham helt uden at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. P\u00e5 vej ud til hans pick up truck forklarede han mig hurtigt, at han ugen f\u00f8r havde v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at skyde og dr\u00e6be en bj\u00f8rn, der brasede ind i cafeteriaet og n\u00e6gte at g\u00e5 igen. Det havde v\u00e6ret en farlig situation for de r\u00e6dselsslagne g\u00e6ster i cafeteriaet, s\u00e5 det ville han helst v\u00e6re fri for at opleve igen. Derfor var planen at skr\u00e6mme bj\u00f8rne s\u00e5 eftertrykkeligt at den aldrig fik lyst til at komme igen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Super respektl\u00f8s bj\u00f8rn<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter et lynkursus i at skyde, startede han bilen, og planen var s\u00e5 at jeg skulle h\u00e6nge ud af det \u00e5bne bil-vindue og huje og skrige, mens jeg sk\u00f8d op i luften. Imens styrede han bilen over stok og sten og forfulgte den forvirrede bj\u00f8rn. Det var lidt som om bj\u00f8rnen ikke rigtig tog mig alvorligt. Den luntede afsted og stoppede s\u00e5 op og kiggede s\u00e5 p\u00e5 mig som om den t\u00e6nkte: &#8220;seri\u00f8st!!! hvorfor skulle jeg dog v\u00e6re bange for dig&#8221; &#8220;Fordi jeg har et fucking gev\u00e6r og absolut INGEN ide om hvad jeg laver, s\u00e5 let r\u00f8ven din forvoksede teddybamse&#8221; r\u00e5bte jeg med skinger stemme og sk\u00f8d vildt op i luften. M\u00e5ske var en af grundende til at bj\u00f8rnen ikke rigtig havde respekt for mig, at jeg imellem skudsalverne og ukvemsordene lige tog et par billeder, f\u00f8r jeg s\u00e5 k\u00f8rte samme repertoire igen.  Til sidst lykkedes det rent faktisk at skr\u00e6mme det arme dyr langt ind i skoven og jeg h\u00e5ber inderligt at den aldrig vendte tilbage. Vi vendte om og k\u00f8rte tilbage. Adrenalinen pumpede i kroppen p\u00e5 mig og jeg kunne slet ikke fatte hvad jeg lige havde v\u00e6ret en del af.  <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&#8220;<strong>Dagens tilbud&#8221; var skyld i at jeg m\u00e5tte forlade dagens ret<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da vi kom ind p\u00e5 cafeteriaet, rejste mine for\u00e6ldre sig op og sagde &#8220;kom &#8211; vi k\u00f8rer nu&#8221; Jeg kiggede l\u00e6ngselsfuldt efter biksemaden, der i mellemtiden var blevet sat p\u00e5 bordet. Jeg fors\u00f8gte at g\u00f8re indvendinger, men jeg blev n\u00e6rmest trukket ud i bilen og fik besked p\u00e5 at k\u00f8re i afsted i v\u00e6ldig fart. F\u00f8rst da vi var kommet et stykke videre ad Alaska Highway fik jeg forklaringen. Ved nabobordet var der 6 vildm\u00e6nd med langt h\u00e5r, langt sk\u00e6g og meget snavsede skovmandssjorter. De havde tilbudt mine for\u00e6ldre $10.000 for mig. De mente godt de kunne deles lidt om mig i deres hytte ude i skoven. Min mor var r\u00e6dselsslagen, mens min far p\u00e5stod at han f\u00f8lte sig fristet &#8211; det var mange penge synes han&#8230;.Som han p\u00e5pegede; &#8220;Du er jo ikke l\u00e6ngere i din bedste alder&#8221; Min mor synes ikke det var sjovt, men min far morede sig og gryntede henrykt i flere hundrede kilometer. Efter et par timer holdt vi ind p\u00e5 en vigeplads &#8211; og spiste et stykke toastbr\u00f8d med salsa mens t\u00e5rerne sved i \u00f8jnene ved tanken om den forladte biksemad&#8230;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>F\u00f8lg mig p\u00e5 instagram (@kirsten_skjold) <\/strong>&#8211; s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g &#8211; og det vil g\u00f8re mig s\u00e5 glad, at f\u00e5 dig som f\u00f8lger:)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>For nogle \u00e5r siden k\u00f8rte jeg ad den legendariske Alaska Highway. Jeg havde mine for\u00e6ldre med p\u00e5 turen og vi fors\u00f8gte at holde udgifterne ved at spise meget billigt. Vi havde provianteret i Safeway og (desv\u00e6rre) k\u00f8bt virkelig mange d\u00e5ser laks. Vi troede det var lidt ligesom tun p\u00e5 d\u00e5se, men nej det der d\u00e5selaks,&nbsp;&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":925,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[180],"tags":[182,183,181,184,91,94],"class_list":["post-889","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-down-memory-lane","tag-alaska","tag-alaska-highway","tag-bjoern","tag-canada","tag-rejse","tag-usa"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/889","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=889"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/889\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1492,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/889\/revisions\/1492"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/925"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=889"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=889"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=889"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}