Jeg har aldrig rigtig v\u00e6ret typen der spiller lotto. Jeg er heller aldrig rigtig blevet ramt af den der fuldst\u00e6ndige faste tro p\u00e5, at millionerne venter lige om hj\u00f8rnet. Netop derfor, var jeg selv, den der blev mest overrasket, da jeg blev ramt af guldfeber p\u00e5 en rejse til Klondyke i Canada og Alaska. Med p\u00e5 dette roadtrip havde jeg mine for\u00e6ldre. (Ogs\u00e5 omtalt i blog-indl\u00e6gget: En bj\u00f8rn til frokost i Alaska) Vi var taget afsted p\u00e5 denne 15.000 km lange rejse, for at se smuk natur og masser af dyr. Hverken mine for\u00e6ldre eller jeg havde forestillet os, at vi pludselig blev fuldst\u00e6ndige ramt af guldfeber. “Kom, kom til Klondyke – op og vaske guld” John Mogensens klassiker havde vi sunget og danset til ved n\u00e6rmest hver eneste familiefest – men aldrig t\u00e6nkt, at det en dag skulle blive os. Vi endte med at g\u00e5 op i guldvask med liv og sj\u00e6l og blev helt besatte af tanken om, at den n\u00e6ste guldpanne vi vaskede, nok skulle vise sig at indeholde nogle store guldstykker.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke alt guld der glimter \u2013 \u00e5benbart heller alt der glimter, der er guld<\/strong>!<\/p>\n\n\n\n Det hele startede i Skagway, Alaska. Den gode havn gjorde Skagway til det oplagte sted, for 1800-tallets h\u00e5befulde guldgravere, at starte rejsen mod Klondyke. F\u00f8rst skulle de dog krydse de barske bjerge ad Chilkoot Trail. Her endte mange guldgravere deres dage, l\u00e6nge f\u00f8r end de havde n\u00e5et til Klondykes guldfelter. N\u00e5 men tilbage til vores \u00e5rtusinde. Vi bes\u00f8gte Skagways historiske kirkeg\u00e5rd, og stoppede efterf\u00f8lgende ved en lille flod. Vi fulgte floden lidt opstr\u00f8ms, og der… lige foran os glimtede der det pureste guld i floden. Helt stressede ved tanken om at nogen skulle komme f\u00f8r os, spurtede vi ind til byen for at investere i et par guldpanner, og s\u00e5 ellers tilbage for at vaske guld. Det var bare lige som op at det ikke rigtig lykkedes for os. Det der guld glimtede ikke helt s\u00e5 meget n\u00e5r det kom op ad vandet. P\u00e5 et tidspunkt kom der nogle lokale m\u00e6nd forbi. De morede sig h\u00f8jlydt, og fortalte at der aldrig var blevet fundet guld i Skagway. Jeg blev lettere ophidset, over deres fors\u00f8g p\u00e5 at d\u00e6mpe min begejstring, og vrissede: ENDNU er der ikke fundet guld i Skagway\u2026 ENDNU!!!. De kunne s\u00e5 fort\u00e6lle, at det der glimte s\u00e5 smukt, bare var Fools Gold \u2013 snydeguld. Lidt sluk\u00f8rede pakkede vi vores panner sammen, ret flove over at v\u00e6re faldet i samme f\u00e6lde som tusindvis af guldgravere f\u00f8r os.<\/p>\n\n\n\n En guldbarre i\nk\u00e6lderen som pensionsopsparing<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fra Skagway tog vi f\u00e6rgen til Alaskas hovedstad Juneau. Her har guldfeberen for alvor raset. Vi fik husly af en lokal professionel guldgraver. Han levede af at vaske guld, men n\u00e5r vi s\u00e5 os om i hans beskedne hus, kunne vi godt tvivle p\u00e5 hvor meget held han havde med det. Han selv var utrolig snavset og hans bil lugtede f\u00e6lt af v\u00e5d hund, men han var super flink. Vores nye guldgraver-ven lovede at han nok skulle hj\u00e6lpe os med at f\u00e5 helt styr p\u00e5 teknikken med at vaske guld \u2013 og han lovede at vi nok skulle f\u00e5 heldet med os. N\u00e6ste dag blev vi if\u00f8rt vaders. De var alle st\u00f8rrelse 39. Jeg var bekymret for om det var sikkert at v\u00e6re alene mine, de var k\u00e6mpe store. Min far havde det modsatte problem. Det er mig stadig en g\u00e5de, hvordan vi fik min store far med str. 46 i sko, presset ned i et par vaders st\u00f8rrelse 39. Det var ikke k\u00f8nt \u2013 det lignede at de var bodypainted p\u00e5 ham. Afsted gik det til stedet, hvor vi skulle vaske. Allerede den f\u00f8rste panne vi vaskede, skulle vise sig at gemme p\u00e5 det fineste guldst\u00f8v, der var ikke meget, men det var der. Vi blev snart gode til teknikken og l\u00e6rte at n\u00e5r sm\u00e5sten, grus og snavs var vasket v\u00e6k, og der kun var det sorte paydirt tilbage, s\u00e5 skulle man v\u00e6re forsigtig. Vi stod i timevis, med rumpen i vejret i det lave vand, og var fuldst\u00e6ndig tabt for omverdenen. F\u00f8rst da dagen gik p\u00e5 held, kunne vi str\u00e6kke vores smertende rygge og modstr\u00e6bende indvilge i at stoppe. Vi tog tilbage til guldgraverens hus. Her ventede en ret stor udfordring, idet ville skulle have min far ud af de der vaders. To mand holdt ham i armhulerne, mens en mand rev og fl\u00e5ede i gummist\u00f8vlerne. Lige meget hjalp det – vi kunne ikke f\u00e5 dem af. Til sidst m\u00e5tte vi h\u00e6lde madolie ned i min fars vaders og massere gummidragten for at f\u00e5 olien hele vejen ned til f\u00f8dderne og svup, endelig var min far fri. Guldgraveren viste stolt mig, min mor – og min olierede far, en guldbarre lidt mindre en en m\u00e6lkekarton. Han havde selv vasket hver eneste gram guld i guldbarren, der bare l\u00e5 hensl\u00e6ngt p\u00e5 en reol i k\u00e6lderen. Det er min pensionsopsparing forklarede han\u2026 Vi kiggede lidt skuffede p\u00e5 vores udbytte fra dagens anstrengelser, og kunne godt se at der var lang vej igen, f\u00f8r vi havde vores egen guldbarre.<\/p>\n\n\n\n Hundredvis af\nkilometer p\u00e5 jordvej i s\u00f8gen efter Fede Jim.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vores guldgraver-ven forklarede os, at hvis vi bare k\u00f8rte op til hans ven Fede Jim, s\u00e5 ville vi kunne vaske guld i meget st\u00f8rre m\u00e6ngder og finde st\u00f8rre nuggets. Med en snavset finger pegede han p\u00e5 et kort, s\u00e5 vi vidste hvad vej vi skulle k\u00f8re, n\u00e5r vi kom tilbage til vores parkerede bil i Skagway. \u201dKan du ringe og sp\u00f8rge om han er hjemme og fort\u00e6lle ham at vi kommer\u201d? Spurgte jeg ret naivt, kun for at l\u00e6re at der ikke var telefoner, der hvor Fat Jim var. Vi skulle blot henvende os i den lokale butik: General Store. Alle kender hinanden i byen Eagle\u201d Forsikrede vores guldgraver-ven. Det skulle vise sig at v\u00e6re helt korrekt, men p\u00e5 den for os, meget ufede m\u00e5de. Vi k\u00f8rte en hel dag \u2013 ja hundredvis af kilometer p\u00e5 jordvej for at komme til den lille by Eagle. Vi henvendte os i General Store, som vi havde f\u00e5et besked p\u00e5. Fyren bag disken s\u00e5 overrasket p\u00e5 os med et meget mist\u00e6nksomt blik i \u00f8jnene. Jeg spurgte h\u00f8fligt efter Fat Jim, men k\u00f8bmanden var ikke meget for at svare. Han stirrede p\u00e5 min lille utr\u00e6nede topmave (og jeg var \u00e6rlig talt ikke en gang s\u00e6rlig tyk dengang) og hans \u00f8jne vandrede mellem min mave og min far der t\u00e5rnede sig op ved siden af mig. Min fars olme udtryk kom af at han ikke kunne tale engelsk \u2013 og derfor var bange for at nogen skulle henvende sig til ham. Den gode k\u00f8bmand konkluderede tydeligvis at Fede Jim havde gjort min gravid \u2013 og at min far nu var her for at tvinge ham til at gifte sig med mig. Intet kunne v\u00e6re mere forkert \u2013 men vi s\u00e5 det beslutsomme blik i k\u00f8bmandens \u00f8jne, da han blankt afviste at han nogen sinde havde h\u00f8rt om Fat Jim. Som en lynild spredte rygtet sig i den lille by, hvor ingen pludselig kendte Fat Jim, og hvor vi i \u00f8vrigt heller ikke kunne leje et v\u00e6relse. \u201dalt optaget\u201d sagde de og slog ud med armene, mens de r\u00f8dmende sk\u00e6vede til den tomme parkeringsplads. Dermed m\u00e5tte vi forlade Eagle med uforrettet sag.<\/p>\n\n\n\n Vores eget guld om halsen i Dawson City, Klondyke<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fra Eagle k\u00f8rte vi til den m\u00e6gtige flod Yukon River, som vi krydsede med en lille f\u00e6rge. P\u00e5 den anden side af floden kom vi til Dawson City. Hjertet af Klondyke og stedet hvor guldfeberen startede med et guldfund i Bonanza Creek. Historien fort\u00e6ller at hvis en guldgraver skulle trave fra guldfelterne og ind i byen for at hente en flaske rom, var det ikke n\u00f8dvendigt at tage penge med, for han kunne bare finde noget guld p\u00e5 vejen. Overalt ser man kilometerlange volde af sten og grus. De stammer fra de enorme guldgravermaskiner, kaldet dredges. Det var som at tr\u00e6de tilbage i tiden, og det var sk\u00f8nt at finde guldpannerne frem igen \u2013 men udbyttet var nu begr\u00e6nset. Min mor og jeg k\u00f8bte en medaljon \u00a0i glas, og h\u00e6ldte vores guldfund ind i den og kunne dermed g\u00e5 med vores guld om halsen. Det var en uhyre tilfredsstillende f\u00f8lelse. Vi vaskede lidt panner hist og her – men til sidst blev vi enige om at vi m\u00e5ske havde vasket det guld der skulle vaskes p\u00e5 denne tur. Med oprejst pande forlod vi Dawson City og k\u00f8rte mod syd. Der var dog stadig en lille rest guldfeber tilbage i kroppen og ved hver eneste lille flod vi m\u00f8dte p\u00e5 vores vej, vaskede vi lige et par panner. For vores vedkommende blev det ikke til en pensionsopsparing, men vi var nu ogs\u00e5 godt tilfredse med vores 2 halsk\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8lg mig p\u00e5 instagram (@kirsten_skjold) <\/strong>– s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g – og det vil g\u00f8re mig s\u00e5 glad, at f\u00e5 dig som f\u00f8lger:)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har aldrig rigtig v\u00e6ret typen der spiller lotto. Jeg er heller aldrig rigtig blevet ramt af den der fuldst\u00e6ndige faste tro p\u00e5, at millionerne venter lige om hj\u00f8rnet. Netop derfor, var jeg selv, den der blev mest overrasket, da jeg blev ramt af guldfeber p\u00e5 en rejse til Klondyke i Canada og Alaska. Med …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":932,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[180],"tags":[],"class_list":["post-929","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-down-memory-lane"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/929","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=929"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/929\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1490,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/929\/revisions\/1490"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/932"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=929"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=929"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=929"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}