Den h\u00f8rer jeg ret tit – og jeg m\u00e5 \u00e6rligt indr\u00f8mme, at lige pr\u00e6cis den s\u00e6tning h\u00e6nger mig langt ud af halsen og g\u00f8r mig s\u00e5dan lidt sm\u00e5-aggressiv. For NEJ du ved ikke, hvordan jeg har det – med mindre du har st\u00e5et i pr\u00e6cis samme situation som mig. Og lad os nu antage, at du ogs\u00e5 havde pr\u00f8vet at finde ud af at din mand var utro og pludselig st\u00e5 som enlig fors\u00f8rger med ene-ansvar for \u00f8konomi, hus, bil, 2 mindre b\u00f8rn og alle de bekymringer der f\u00f8lger med og s\u00e5 lige f\u00e5 smidt en kr\u00e6ftdiagnose oveni… Ja s\u00e5 ville du vide lidt om hvordan jeg har det – men aldrig 100% – for vi er jo ikke ens i vores reaktions-m\u00f8nstre. P\u00e5 samme m\u00e5de ved jeg jo heller ikke pr\u00e6cis, hvad der foreg\u00e5r i dig. Kunne vi pr\u00f8ve at blive bedre til ikke at smide om os med “Jeg ved godt hvordan du har det” s\u00e6tningen eller i det mindste omformulere til “Jeg kan forestille mig hvordan du har det” eller “Jeg forst\u00e5r hvis du synes det er sv\u00e6rt” Der sidder m\u00e5ske nok nogen og ruller med \u00f8jnene og t\u00e6nker ordkl\u00f8veri, men s\u00e5dan ser jeg ikke p\u00e5 det. Jeg f\u00f8ler at min situation og min ret til at f\u00f8le, som jeg nu en gang f\u00f8ler, bliver nedgjort og bagatelliseret n\u00e5r jeg f\u00e5r slynget “Jeg ved godt hvordan du har det” i hovedet. M\u00e5ske lidt for at lukke munden p\u00e5 mig? eller m\u00e5ske bare tankel\u00f8shed. <\/p>\n\n\n\n
“N\u00e5 men det er jo ovre nu”<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er endnu en s\u00e6tning som jeg h\u00f8rer en del. Jeg t\u00e6nker at det er lidt en verbal m\u00e5de at klappe mig p\u00e5 h\u00e5ret og sige – se at komme videre. Men sagen er den, at jeg mener, at det vi g\u00e5r igennem er med til at forme os som mennesker. Jeg er bestemt ikke det samme menneske, som jeg var f\u00f8r alt det her skete. Jeg ER kommet videre, men jeg kommer aldrig over det. Jeg l\u00e6ste i et ugeblad, at det slet ikke er ualmindeligt at blive ramt af en form for PTSD efter et eftertrykkeligt svigt i et parforhold. Jeg ved ikke om det er det jeg er lidt ramt af mig, men jeg ved bare at jeg g\u00e5r i panik n\u00e5r nogen antyder noget med et nyt forhold. For et par uger siden oplevede jeg, at en misforst\u00e5et samtale i et st\u00f8jfyldt festlokale, gjorde at jeg pludselig var blevet udstyret med en imagin\u00e6r k\u00e6reste. Da jeg h\u00f8rte om det, tog jeg kraftigt afstand til det. Det var bare en fjollet misforst\u00e5else – men jeg kunne bare m\u00e6rke at jeg slet ikke var klar og jeg synes overhovedet ikke at det var sjovt. Jeg synes heller ikke, at det er sjovt, n\u00e5r jeg sidder og vil fort\u00e6lle en nyhed og reaktionen fra dem jeg ville v\u00e6re fortrolig med er: “N\u00e5 er du gravid? ha ha” eller: “Skal du giftes? ha ha” Det g\u00f8r ondt fordi jeg bliver bevidst om, at jeg m\u00e5ske aldrig bliver klar til et forhold igen.<\/p>\n\n\n\n “Nu er du jo rask igen”<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kr\u00e6ft er en lortesygdom, og jeg er da ogs\u00e5 dybt taknemmelig over at v\u00e6re i live. Jeg har gennemg\u00e5et 3 operationer, den sidste for 1,5 \u00e5r siden. MEN kr\u00e6ft er ikke lige som en fork\u00f8lelse, der er ude af krop og sj\u00e6l, s\u00e5 snart n\u00e6sen ikke l\u00f8ber mere. En kr\u00e6ftdiagnose s\u00e6tter dybe spor, som ikke forsvinder, heller ikke selv om der er g\u00e5et 1,5 \u00e5r uden behandling. Jeg er dybt taknemmelig for de hyppige kontroller, som vil v\u00e6re en del af mit liv i mindst 5 \u00e5r, men jeg tror at en hver kr\u00e6ftramt vil kunne genkende den stress, man rammes af op til kontrollen. Selv om jeg synes jeg er blevet bedre til at h\u00e5ndtere det, s\u00e5 bliver jeg stadig ramt af kvalme, angst og hjertebanken , hver gang jeg g\u00e5r ind p\u00e5 afdelingen p\u00e5 OUH til kontrol. Det hele kommer tilbage og der kommer en klar bevidsthed om, at ens liv atter kan \u00e6ndre sig p\u00e5 et split-sekund – alt afh\u00e6nger af hvilket besked der venter bag den lukkede d\u00f8r. Jeg er sikker p\u00e5 at andre, der har v\u00e6ret ude for lignende eller andre sv\u00e6re sygdomsforl\u00f8b, skilsmisser eller andet traumatisk vil kunne genkende den frustration over, at ens omverden betragter det h\u00e6ndte som datid, mens man stadig pr\u00f8ver at f\u00e5 efterh\u00f8lgerne af datiden til at passe ind i nutiden. Det er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ikke at v\u00e6re kommet videre – det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, at skulle l\u00e6re at leve med de ar man har f\u00e5et p\u00e5 sj\u00e6len. S\u00e5 k\u00e6re alle der ude, giv jeres medmennesker lov til at f\u00f8le det de f\u00f8ler – b\u00e6r over med dem n\u00e5r de reagerer og respekter at datiden for for altid vil v\u00e6re en del af b\u00e5de nutid og fremtid.<\/p>\n\n\n\n Dette indl\u00e6g er skrevet i k\u00e6rlighed – og er dedikeret til B<\/strong> – du ved hvem du er – og du har ret til at f\u00f8le som du g\u00f8r – ogs\u00e5 selv om der er g\u00e5et mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n F\u00f8lg mig p\u00e5 instagram (@kirsten_skjold) <\/strong>– s\u00e5 g\u00e5r du ikke glip af nye indl\u00e6g – og det vil g\u00f8re mig s\u00e5 glad, at f\u00e5 dig som f\u00f8lger:)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den h\u00f8rer jeg ret tit – og jeg m\u00e5 \u00e6rligt indr\u00f8mme, at lige pr\u00e6cis den s\u00e6tning h\u00e6nger mig langt ud af halsen og g\u00f8r mig s\u00e5dan lidt sm\u00e5-aggressiv. For NEJ du ved ikke, hvordan jeg har det – med mindre du har st\u00e5et i pr\u00e6cis samme situation som mig. Og lad os nu antage, at …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":988,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[227,228,229,86,230,226,165,225],"class_list":["post-979","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog-om-livet","tag-diagnose","tag-enlig-forsoerger","tag-kontrol","tag-kraeft","tag-ouh","tag-reaktioner","tag-skilsmisse","tag-utroskab"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/979","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=979"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/979\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1487,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/979\/revisions\/1487"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/988"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=979"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=979"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kirstenskjold.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=979"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}