Grand Canyon – et af naturens 7 vidundere
”Intet ord, intet billede og ingen pensel kan beskrive Grand Canyon” det er så sandt som det er sagt, men jeg vil alligevel forsøge. Den 446 km lange og 30 km brede kløft har trappeformede sider i de smukkeste røde nuancer. Alt efter hvor højt solen står på himlen skifter farverne i løbet af dagen, det er derfor vigtigt at have god tid – mindst en dag. Fra flere udsigtspunkter kan man, 1,8 km nede, skimte den brusende Coloradoflod. Når dagen går på hæld bliver dybet mørkt og mystisk, mens solen kaster sine sidste stråler på den øverste del af klippeformationerne. At nyde synet af solnedgang over Grand Canyon er fuldstændig magisk – men husk at kigge modsat retning af solnedgangen – det er nemlig her magien sker og her farverne bliver smukkest. Jeg har besøgt Grand Canyon mere end 30 gange – men hver gang jeg nærmer mig kanten, er det som at få en mavepuster. Hver eneste gang forbløffes jeg over, at jeg åbenbart ikke er i stand til helt at huske storheden, selv efter så mange besøg. Jeg vender gerne tilbage igen og igen, og glæder mig allerede til næste gang.
Det er satme et stort hul i jorden…
Første gang jeg besøgte Grand Canyon, var jeg lidt små irriteret over, at min mor havde insisteret på vigtigheden af, at 20 år gamle jeg, skulle kører hundredvis af kilometer for at se et hul i jorden. Året var 1990 og jeg var ved at være færdig med min tur jorden rundt med rygsæk. Det var i januar måned – og ingen havde forberedt mig på, at der var skide koldt og at sneen lå i drysset smukt på kanten af Grand Canyon. Der lærte jeg at vintermånederne ikke er det fede tidspunkt at være turist i det vestlige USA.
Når man drejer fra Interstate US 40 i Williams og kører mod Grand Canyon South Rim kører man gennem et landskab der mest af alt minder om en savanne med spredte forhutlede nåletræer. Absolut INTET indikerer at man kører op i elevation og stor var min forundring, da vi pludselig holdt ved kanten af denne enorme kløft. Tårerne trængte sig på i al ydmyghed over at jeg var præcis her og oplevede dette helt utrolige syn. Jeg sank en klump i halsen og tænkte ”Det er satme et stort hul i jorden”
Grand Canyon South Rim hikes
Der findes mange skønne hikes i Grand Canyon som let kan klares på en dag. Men bemærk at gå helt ned til floden og tilbage igen på en dag frarådes på det kraftigste. Jeg må med skam melde at jeg har gjort det – og det var simpelthen skrækkeligt. Vi startede ved solopgang fra Yaki Point og fulgte South Kaibab Trail 11 km ned til Coloradofloden i bunden af Grand Canyon. Det tog 5 timer, og desværre valgte vi at gå samme vej op i stedet for at vælge den 15 km lange Bright Angel Trail. Sidstnævnte er knap så stejl – og der er enkelte vandposter undervejs, men de ekstra 4 kilometer virkede helt uoverskuelige, så vi tog South Kaibab Trail op igen. Vi fandt snart ud af at vi havde alt for lidt vand med – de 4 liter vi havde hver – rakte som en skrædder i helvede. Vi rationerende vandet, og tog prustende 20 skridt på den stejle sti, så en lille mundfuld vand osv. Timerne gik i den brændende sol, og panikken begyndte at brede sig – ville vi nå op før det blev mørkt? En sovende klapperslange tog solbad midt på den smalle sti, og trods en generel uvilje mod slanger fandt jeg en gren og fik den skubbet væk, så vi kunne komme videre op. Vi nåede kanten akkurat som solen gik ned, bevidste om at vi havde opført os som kæmpe idioter. Jeg har siden hiket i Grand Canyon utallige gange, men aldrig længere end jeg havde kontrol – og altid medbragt ekstra vandflasker til de stakler der kæmper sig op fra bunden med for lidt at drikke. Den bedste Hike, efter min mening, starter ved Bright Angel Lodge. Stien hedder Bright Angel Trail og lige efter den første lille tunnel kan man oppe til venstre se historiske hulemalerier. Fortsætter man ned til det døde træ og videre ned til 2. tunnel, så vil jeg anbefale at man vender og går op igen. Det tager dobbelt så lang til at gå op som det tager at gå ned Begynd ikke at gå uden mindst 4 liter vand. At gå blot en lille smule ned i Grand Canyon gør, at man føler sig som en del af det store vidunder i stedet for blot at være betragter.
Grand Canyon North Rim
Sammenlignet med sydsiden af Grand Canyon, så er nordsiden nærmest uspoleret. Dog er der årligt ca. 1 million besøgende – og nordsiden er kun åben i sommerhalvåret, så helt alene er man ikke. Udsigtspunktet ligger præcis over for udsigtspunkterne på sydsiden (der besøges af 5 millioner mennesker om året). Udsigten på nordsiden er mindst lige så smuk som udsigten fra sydsiden, men her er der ikke mulighed for at flyve i helikopter, se Imax film osv. Her handler det kun om en ting, nemlig at nyde den storslåede natur. Der er flere gode vandrestier der udgår fra Grand Canyon Lodge North Rim og det kan klart anbefales at spadsere en tur – men husk vand – også til de korte ture.
I helikopter over Grand Canyon
I tusayan ved Grand Canyon South Rim ligger Grand Canyon eneste lufthavn. Det suger lidt i maven i det øjeblik, hvor helikopteren løfter bagenden og elegant letter fra jorden. Vi flyver i lav højde hen over det savannelignede landskab og ser en stor flok mule deers, der skræmte kigger op. Deres hvide rumper hopper op og ned mens de springer afsted. Med fokus på de store hjorte fatter jeg slet ikke er vi er nået til kanten af Grand Canyon – og så wooooowwwwww så er vi uden over. Vi ser et par gummibåde på floden og betages fuldstændig af det utrolige 360° view. Storslået er alt for fattigt et ord til at beskrive det syn der møder os – uanset hvor vi kigger hen. Jeg mærker at jeg har gåsehud over hele kroppen, de små hår stritter i nakken og tårerne løberne ned af kinderne. Vi flyver helt over til nordsiden før helikopteren vender og vi flyver tilbage tværs over Grand Canyon og lander med millimeters nøjagtighed på platformen i lufthavnen i Tusayan. Flyveturen er ikke billig – men den er hver eneste dollar værd!
Glasbroen i Grand Canyon West
I det vestlige Grand Canyon – uden for Grand Canyon National Park – i Hualapai indianernes territorium, kan man besøge den berømte glasbro. Hvis man ellers tør at åbne øjnene, kan man nyde synet af bunden af Grand Canyon 1.200 meter under ens fødder. Vejen har siden 2014 været asfalteret hele vejen, hvilket gør at det ”kun” tager 2,5 time at køre fra Las Vegas. Det koster knap USD 100 per person, både for børn og voksne, at besøge broen. Grand Canyon er her knap så dyb – men stadig smuk. Den hesteskoformede 3 meter brede bro er lavet af glas, der efter sigende skulle kunne bære 70 Boeing 747…. Gad godt at have været der den dag de testede det:)
De udspekulerede Hualapai indianere forsikrer mig om, at det af sikkerheds hensyn er strengt forbudt at medbringe kamera og mobiltelefon på glasbroen. Det er SLET ikke fordi de tager et billede af dig på broen, som de gerne vil sælge til overpris, når du med bankende hjerte atter har sikker grund under fødderne. Det er en fin oplevelse – men dyr. Et alternativ kunne være at flyve med helikopter fra Las Vegas – det er ganske vidst endnu dyrere, men her er der fuld valuta for pengene.
Helikopter fra Las Vegas til Grand Canyon West
Vil du gerne opleve Grand Canyon West, så er den bedste løsning, efter min mening, at købe en helikoptertur fra Las Vegas. Flyveturen hen over Las Vegas Boulevard er helt fantastisk. De imponerende tema-hoteller ligger som perler på en snor og fra vores helikopter ser vi det ene overdådige poolområde efter det andet. Snart er vi væk fra byen og flyver ind over ørkenen og hen over Hoover Dam. Synet af den 221 meter høje dæmning er imponerende. Den smaragdgrønne Coloradoflod på den ene side af dæmningen og den opdæmmede himmelblå sø Lake Mead på den anden side. Vi flyver nu ind over den vestligste og lidt mere flade del af Grand Canyon, men snart bliver klipperne højere og mere bratte. Vi lander i Grand Canyon West, hvor der er inkluderet både gåtur på broen og et billede, så her er der ingen skjulte ekstraudgifter. Helt mætte af oplevelser flyver vi tilbage til Las Vegas. Nærmest klods op og ned af lufthavnen står det berømte Las Vegas skilt, så der er mulighed for lige at snuppe et billede (efter at have ventet pænt i kø) før vi vender tilbage til hotellet og en svalende dukkert hotellets skønne pool.
Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)
Ingen kommentarer