Fem fede kokke og en buttet blogger
I dag er det Valentines Day, en dag hvor man fejrer kærligheden med sin partner – hvis man er så heldig at have en sådan. Det er præcis 4 år siden at jeg fandt ud af hele mit ægteskab blot var en illusion og at min daværende mand var både utro og fuld af fup. Siden har jeg helt ærligt haft det lidt stramt med at tro på kærligheden. I søndags skete der imidlertid noget der satte tankerne i gang. Helt tilfældigt kom jeg til at se Fem fede kokke på TV2 Fri og jeg kunne slet ikke løsrive mig. Der var særligt en kok, der fik mig til at blive hængende og han han var klart den fedeste af alle de fede kokke. Her vil jeg gerne understrege at når jeg skriver fedeste, så har det intet med vægt eller overvægt at gøre, nej jeg mener fed på den fede måde – altså super cool. Claus Holm, en kendt madguru, awesome kok og altid klar med en sjov bemærkning, han viste en helt ny side af sig selv. Det kræver enormt store nos… at åbne op, vise sin frygt og sårbarhed for åben skærm. Se det er en rigtig mand. Den dybe kærlighed til hans kone Anne, gennem mange år, var åbenlys og den oprigtighed, hvormed Claus Holm beskrev den kærlighed, gik mig lige i hjertet. Det fik mig til at genoverveje om true love – ægte kærlighed måske alligevel findes – jeg kom frem til det resultat, at det gør den sgu. Bare fordi jeg ikke lige er rendt ind i den – så findes den derude – Det er Claus Holm og hans Anne et smukt og inspirerende eksempel på. Så her på Valentines Day vil jeg glæde mig over at Claus Holm har inspireret mig til at tro på kærligheden igen – og glæde mig på hans og Annes vegne.
Hvis jeg var en af dem der tabte mig når livet gik op ad bakke, ville jeg være super tynd
Med al den kærlighed er jeg ikke spor i tvivl om at Claus Holm nok skal klare hams vægttab. Som Små-buttet blogger ved jeg alt om hvor svært det er at tabe sig. Nogen gange må jeg undre mig over, hvordan det er muligt, på blot 4 år, at blive ramt af en kronisk lungelideldelse, gå igennem en skilsmisse og få kræft og så stadig være buttet????? Det er sgu da ikke fair, et vægttab burde da have været en rimelig bonus oven på alt det, ikk? Men sådan er det ikke gået for mig, først da jeg begyndte at skrive på min blog begyndte jeg langsomt at kravle op af det hul jeg var røget ned i. Og nede i det hul var der ikke overskud til at bekymre mig om sociale medier, så jeg slettede stort set alt og prøvede bare at koncentrere mig om én dag af gangen. Bortset fra efterfølgerne af en diskusprolaps og et par døde fingre er jeg nu helt oppe af hullet og tilbage i livet – og jeg bander mig selv langt væk over at jeg har måtte starte helt fra nul på instagram og andre sociale medier. Jeg har så mange budskaber på min blog jeg gerne vil ud med og håber inderligt at jeg kan bidrage med noget til mine medmennesker, hvad enten det drejer sig om blog om livet eller blog om rejser. Så kære læser – hvis du har lyst – så følg mig på instagram @kirsten_skjold og besøg min blog wwww.kirstenskjold.dk – det er den kærlighed jeg ønsker mig i dag på Valentines Day. TAK fordi du hjælper mig på vej❤️
Kommentarer: 4
Sender kærlige tanker til dig.
Ja ham Claus Holm er aldrig kedelig.
Livet er også for kort til at være kedeligt❤️ Kærlig hilsen❤️❤️
Kirsten du er smuk både indeni og udenpå ❤. Knus
Tak det er du også❤️