Tortuguero i Costa Rica
I Mellemamerika ligger perlen Costa Rica. Landet, der er på størrelse med Danmark, grænser op mod Nicaragua mod nord og Panama mod syd. Hovedstaden San José ligger midt i landet. Her ses stadig spor af fordums arkitektoniske pragt – fra den gang europæerne fik øjnene op for at drikke kaffe. Eksport af kaffe bragte den gang stor rigdom til landet og der blev bygget overdådige palæer og et smukt teater. Netop dette teater samt det nærliggende guldmuseum er de 2 bedste grunde til at besøge San José. Er du mere til natur og dyreliv end til storby, så er Costa Rica det helt rigtige sted. Intet sted i verden findes der flere dyrearter samlet på så lille et areal som i Costa Rica. Landet har beskyttet deres overdådige natur siden halvfjerdserne og går meget op i grøn turisme og bæredygtighed. Naturen er utrolig smuk og det lille land er beriget med hele 106 vulkaner, frodig regnskov, mystiske tågeskove og masser af uberørte eksotiske strande. Befolkningen er imødekommende og smilende – måske ved tanken om, at de er et af de folkeslag i verden der lever længst. De går ikke så meget op i materielle goder, men virker til at være glade og tilfredse og have nogle sunde værdier. Der er så mange skønne ting at se og opleve i Costa Rica, at dette blot er det andet blogindlæg ud af flere.
Ingen veje fører til Tortuguero National Park
Tortuguero,s næsten helt uberørte natur, er et must på en hver rejse til Costa Rica. Ingen veje fører derud, så det er oplagt at tage en af de små både fra havnen i enten La Pavona eller Moin. Kommer man kørende fra San Jose ligger La Pavona bedst for. Der er en fin parkeringsplads samt et lille beskedent cafeteria. Man behøver dog ikke at besøge det ydmyge cafeteria for at få stillet tørsten. De lokale sælger friske kokosnødder, hvor et enkelt hug med en machete samt et sugerør giver let adgang til den læskende kokossaft. En gammel ladbil er loaded med store klaser med friskplukkede bananer og således provianteret var vi klar til at klatre ombord på en af bådende med al vores happengut. Bådturen ind i Tortuguero tager 1-1,5 time alt efter vandstand og alt efter hvilken lodge man skal bo på. Båden sejler på et stort net af kanaler og undervejs stopper båden gerne når en kæmpe slange snor sig gennem vandet med højt løftet hoved eller når kaptajnen får øje på et dovendyr, der slænger sig i en trækrone og ugidelig betragter de uventede gæster.
Omgivet af vilde dyr på Laguna Lodge
Vi boede på Laguna Lodge og lodgens suveræne beliggenhed overskyggede fuldstændig at der lugtede lidt af tis i vores bungalow (sikkert ikke i de andre). Når vi forlod vores værelse og gik 2 minutter til venstre, stod vi på den smukkeste strand ved det caribiske hav. Det frarådes dog på kraftigste at bade her pga. den stærke understrøm. Hvis man i stedet vælger at gå 1 minut til højre kigger man ned i den sumpede kanal, hvor gule alligatorøjne lurer i det grumsede vand. Til trods for den isolerede beliggenhed findes der 2 skønne pools og det svalende kølige vand var værdsat i den kvælende fugtige varme. Mens vi flyder rundt i forfriskende vand flyver en flok af store, røde amazonepapegøjer hen over hovedet på os. En tukan lander, i et af de træer der omringer poolen, vender hovedet på skrå og betragter os, mens skræppende lyde kommer ud af det farvestrålende næb. Vi kan høre hala-abernes karakteristiske brøl ganske tæt på mens en enorm, limegrøn leguan på 1,5 meter balancerer på kanten af poolen for til sidst at hoppe ned i det friske vand og gøre os selskab. Vi havde en forventning om at se vilde dyr i Casta Rica – men det her slår alt.
En træmand med sande værdier
Fra Laguna Lodge er det muligt at spadsere ad stier gennem regnskoven til området eneste landsby. Her bor et par hundrede mennesker, der hovesaligt ernærer sig ved at arbejde på de få lodges der findes i nationalparken. Det lille samfund er et strålende eksempel på at hvis man kan være glad for lidt – så har man meget at være glad for. Vi mødte en fyr i trediverne, der ernærede sig ved at finde hårde skaller fra frugter i regnskoven og snitte dem til fine dyr. Han fortalte at han elskede regnskoven og dyrene – og mest af alt elskede han tanken om at være fri. Han kunne slet ikke forestille sig at være lukket inde på et kontor i et givent tidsrum hver dag. Han ejede intet, men for ham var lykken den frihed det gav han at leve det simple liv. Regnskoven bød på masser af mad – og det er aldrig så koldt at man fryser, så han kunne klare sig for ganske få dollars om måneden. Mens vi så til og sludrede, skabte han små groft udskårne dyr med en simpel kniv i hans barkede, snavsede hænder. Vi købte en tukan til sønnike for at støtte det gode projekt. Jeg vil for tid og evighed gemme dette møde i mit hjerte, sammen med glæden over, at han viste mine børn lidt om en anden form for livskvalitet end den vi kender hjemmefra.
På bådsafari på Tortugueros kanaler
Vi havde 2 nætter på Laguna Lodge, så vi havde god tid til at deltage i et par bådture ind i regnskoven. I den lille båds forstavn havde vi en naturvejleder, der var ekspert i at spotte de vilde dyr i det grønne vildnis. Vi så på lang afstand de brølende hala-aber svinge sig i trætoppene. Nysgerrige kapucineraber betragtede os med deres søde øjne, mens vrede alligatorer fornærmet slog med halerne i irritation over vores tilstedeværelse. Kæmpestore leguaner dovnede i træerne alt imens at de store havørne forskrækkede flokke af tukaner, der var i gang med at stjæle æg fra de fuglereder der lå højst oppe i træerne. Trods tukanernes nuttede udseende med de plirrende øjne og de regnbuefarvede næb, så er de nogle slyngler, der ikke står tilbage for at stjæle æg fra andre fugle og spise dem med stort velbehag. Et dyr vi rigtig gerne ville se, var den lille rødøjede løvfrø. Det er svært da de kun er fremme efter mørkets frembrud. Bevæbnet med mobiltelefonernes lommelygter begav vi os derfor ind i den nattesorte bevoksning for at se om vi kunne være heldig – og sørme om vi ikke mødte en af de små fyre. Den lille frø blev dog så forskrækket over det skarpe lys at den hoppede op på sønnikes skulder. Der kom de vilde dyr lige tæt nok på og vi luskede tilbage til vores bungalow. Vores eventyr i Tortuguero skulle vise sig at blive rejsens højdepunkt. Det var utrolig livsbekræftende at opleve, at i Costa Rica er naturen stadig i harmoni.
Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)
Kommentarer: 1