Med SkiderRikke i Costa Rica
I Mellemamerika ligger perlen Costa Rica. Landet, der er på størrelse med Danmark, grænser op mod Nicaragua mod nord og Panama mod syd. Hovedstaden San José ligger midt i landet. Her ses stadig spor af fordums arkitektoniske pragt, fra den gang europæerne fik øjnene op for at drikke kaffe. Eksport af kaffe bragte den gang stor rigdom til landet og der blev bygget overdådige palæer og et smukt teater. Netop dette teater samt det nærliggende guldmuseum er de 2 bedste grunde til at besøge San José. Er du mere til natur og dyreliv, så er Costa Rica det helt rigtige sted. Intet sted i verden findes der flere dyrearter samlet på så lille et areal som i Costa Rica. Landet har beskyttet deres overdådige natur siden halvfjerdserne og går meget op i grøn turisme og bæredygtighed. Naturen er utrolig smuk og det lille land er beriget med hele 106 vulkaner, frodig regnskov, mystiske tågeskove og masser af uberørte eksotiske strande. Befolkningen er imødekommende og smilende – måske ved tanken om at de er et af de folkeslag i verden der lever længst. De går ikke så meget op i materielle goder, men virker til at være glade og tilfredse og have nogle sunde værdier. Der er så mange skønne ting at se og opleve i Costa Rica, at dette blot er det første blogindlæg ud af flere.
Med SkiderRikke i Costa Rica
Efter en skilsmisse valgte jeg at rejse til Costa Rica, med mine 2 børn på 9 og 11 år. Vi kørte landet tyndt i en firhjulstrækker. I et forsøg på at være praktisk havde jeg lejet en bil med GPS. Det skulle vise sig ikke, at være videre nyttigt, da der ikke findes gadenavne i Costa Rica. Vi døbte vores GPS Rikke – men som oftest blev den omtalt som SkiderRikke – idet den havde en forkærlighed for at lede os ud på seriøst hullede veje, der ikke var videre farbare efter danske forhold. Der er også masser af gode veje i Costa Rica… Dem kørte vi ikke så tit på… I hvert fald ikke i starten. Efter et par dage lærte jeg dog at stille spørgsmålstegn ved SkiderRikkes kommandoer og køre efter et godt gammeldags kort – lidt udfordrende når man kun er én voksen. Mine børn tog det hele med godt humør – de sang Hakuna Matata på bagsædet af fuld hals, mens jeg med sammenbidte tænder styrede firhjulstrækkeren uden om store sten og igennem floder. Sætninger som “Mor vader lige ud i vandet og ser hvor dybt det er før vi kører igennem” var ikke ualmindelige. Efterhånden som jeg lærte at ignorere SkiderRikke og i stedet bruge min stedsans og min sunde fornuft gik det bedre. Costa Rica er et fantastisk kør-selv land – hvis bare man ved hvor man skal hen og kan kigge på et kort.
La Paz Waterfall Garden, vulkanen Poás og kaffe i lavlandet
Et godt sted at starte oplevelserne i Costa Rica er i San José. Tre nætter her giver tid til at opleve de seværdigheder byen har at byde på som det førnævnte guldmuseum og teater. For mig var det dog en glæde at køre ud på landet og få den første bid af Costa Ricas lavland. Bølgende grønne bjergskråninger med kaffeplanter så langt øjet rækker og små farverige landsbyer. Fleres steder så vi små vejboder, hvor der sælges store saftige jordbær og små bøtter med kondenseret mælk. Som alle andre steder i Costa Rica kan der betales med US$ og pengene lægges i en lille rusten metalæske – her er der ingen der stjæler. I La Paz Waterfall Garden venter smukke stier ind i regneskoven, hvor der venter 4 kønne vandfald. I parken er der også hundredvis af kollibrier, smukke sommerfugle og en mini zoo med dyr der ikke kan klare sig i naturen f.eks. efter at være blevet påkørt. Ved den 2.740 m. høje vulkan Poás kan man dybest set stå og kigge ned i krateret på en aktiv vulkan. Krateret er 300 meter dybt og 1,3 km i diameter. Her er der også mulighed for en kort spadseretur til en smuk krater-sø. I skrivende stund er der dog begrænset adgang til Parque Nacional Poás pga. øget vulkansk aktivitet.
Manuel Antonio National Park
Parque Nacional Manuel Antonio ligger 132 km syd for San José. Det tager blot 2,5-3 timer at køre dertil fra den travle hovedstad. Nationalparken er med sine 683 hektar den mindste i Costa Rica – men trods parkens størrelse – så er det den mest besøgte nationalpark i Costa Rica. Som det eneste sted i Costa Rica oplevede vi her at de lokale ville prakke os alt mulig lort på i bedste Thailand stil i samme sekund vi parkerede bilen. Jeg har det lidt stramt med voldsomt pågående sælger – og det tog lidt af parkens skønhed fra mig – og det samme gjorde horderne af turister. Det var det eneste sted vi havde følelsen af at være havnet i en turistfælde. Om det så var kapucineraberne så var de fjendtligt indstillet og kastede nødder og frugter i hovedet på os. Vi lejede en autoriseret guide, der hjalp os med at spotte dyr, og uden ham havde vi nok ikke fået øje på et dovendyr der lå og slængede sig i et træ. I parken findes der hele 3 gudesmukke strande, så det er vigtigt at tage badetøj med. Det er også vigtigt at udnævne en til at holde vagt for vaskebjørne og kapucineraber stjæler med alle fire ben. Parken er smuk – men efter min mening lidt for overrendt, jeg vil til en hver tid foretrække den afsidesliggende Tortuguero National Park som jeg vil beskrive i mit næste blogindlæg.
Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)
Ingen kommentarer