18 år efter 11. september katastrofen

18 år efter 11. september katastrofen

I dag er det 18 år siden, at jeg mistede troen på, at der er noget godt i alle mennesker. Det skete i det i det øjeblik, hvor fly nummer 2 ramte World Trade Centers sydligste tårn kl. 9.03 lokal tid. I 18 minutter havde jeg blot troet, ligesom de fleste andre, at det første fly havde ramte nordtårnet ved en fejl. Men som fly nummer 2, med ufravigelig kurs, styrede mod sydtårnet, gik det op for mig, at der findes fanatiske mennesker, der er er fuldstændig blottet for empati. At de gennemfører deres grufulde handlinger i Guds navn, gør det ikke bedre – snarere tværtimod. Hvis der er en Gud, så tror jeg dog ikke at han sympatiserede med denne frygtelige terrorhandling. Midt i denne katastrofe findes der så mange tegn på at miraklernes tid trods alt ikke er forbi. Historier om mennesker der overlevede mod alle odds – historier som min egen.

En simpel dato-fejl reddede mit liv

Den gang var jeg den eneste rejseleder i Gislev, der kørte New York og USA i det hele taget. Jeg var derfor meget ind over planlægning af datoerne på de forskellige grupperejser, det hele skulle jo passe ind i min kalender. I efteråret 2000 ringede min kære kollega og spurgte, hvornår jeg ville afsted i 2001. Jeg bad ham om at booke fly til mig og gruppen til den første mandag i september 2001. Ved en fejl kom min kollega til at kigge på en kalender fra 2000 i stedet for 2001 og fastsætter afrejse den første mandag i september ud fra den gamle kalender. Fejlen blev ikke opdaget før det var for sent – datoen var trykt i kataloget og dermed blev afrejsedagen på denne rejse den første søndag i september i stedet for den førsten mandag. Hele rundrejsens program blev dermed rykket en dag – hvilket også resulterede i at vi endte i New York en dag før end oprindelig planlagt.

“Næste gang tager jeg en drink i Windows of The World”

Vi ankom til New York i lykkelig uvidenhed om hvilket katastrofe der lurede om hjørnet. Som sædvanligt blev vi indkvarteret for 3 nætter på vores skønne hotel beliggende en kort spadseretur fra World Trade Center. På en smuk solskinsmorgen den 9. september 2001, sejlede vi ud til Frihedsgudinden og nød den storslåede udsigt mod Manhattans skyline. World Trade Centers 110 etager høje tvillinge-tårne dominerede panoramaet i al deres minimalistiske halvfjerdserpragt. Vi nød synet af Frihedsgudindens smukke ansigt mod den blå himmel og dvælede ved de mange immigrant-historier på Ellis Island, før vi sejlede tilbage til Manhattan og spadserede ad Wall Street, hvor vi fik helt ondt i nakken af at betragte skyskraberne i Finansdistriktet. Om aftenen overvejede jeg om jeg skulle tage op i Windows of The World på toppen af World Trade Center og få en drink. jeg opgav tanken, jeg var for træt, men lovede mig selv at næste gang ville jeg tage op i Windows of The World. Trods utallige besøg i World Trade Center havde jeg aldrig været der om aftenen – næste gang lovede jeg mig selv… Næste gang…. Men der blev aldrig nogen næste gang.

En lille pige i en klapvogn – måske forældreløs 24 timer senere

Den 10. september kl. 8.00 spadserede vi det korte stykke til World Trade Center. Mens de enorme skyskrabere blev flittigt fotograferet faldt jeg i snak med et ungt par med en lille lyshåret pige med rottehaler i en klapvogn. De spurgte om jeg ville tage et billede af de tre med de høje huse i baggrunden. Jeg var helt nede at ligge på jorden for både at få klapvognen og World Trade Center med i billedet. Parret fortalte at de boede i New Jersey og at det var sidste dag i deres ferie, de skulle begge to starte arbejde næste dag i World Trade Center. Her den sidste feriedag ville de vise deres lille datter de store huse, hvor hendes mor og far arbejdede. Jeg vil huske denne lille piges ansigt i al tid og evighed – og aldrig stoppe med spekulere på, om det billede jeg to,g var det sidste billede der blev taget af den lille familie. Jeg håber så inderligt at den lille pige ikke mistede både sin mor og far i det frygtelige terrorangreb, der ventede 24 timer senere.

Jeg kom 24 timer for tidligt til den sikre død

Efter den hyggelige snak med den lille familie tog vi elevatoren op i toppen af World Trade Center. Det var stadig den 10. september, klokken var 8.30 – præcis 23 timer og 45 minutter før det første fly ramte. Havde min kollega ikke lavet den kalenderfejl havde det været den 11. september isf. den 10. Mine hyppige besøg i New York gjorde at jeg var på high five og fornavn med elevator-drengen, som jeg havde lært at sige farvel og tak på dansk. Jeg stod også på god fod med den søde dame i cafeteriet, hvor vi plejede at købe en kop kaffe. Efter de glade gensyns-hilsner var det tid til at nyde den betagende udsigt fra den udendørs terrasse på 110. etage. før vi endelig tog elevatoren ned igen – turen tog blot 58 sekunder , så snart stod vi atter nede på jorden, lykkeligt uvidende om at vores liv lige var blevet reddet af en simpel kalenderfejl.

Dårlig samvittighed over at være i live – og siden kom taknemmeligheden

Oplevelsen har sat sine spor, og jeg bliver stadig rørt til tårer, bare jeg tænker på det eller taler om det. De første dage efter terrorangrebet husker jeg ikke – jeg var i chok. Følelsen af tab var så altoverskyggende. Jeg tænkte på alle dem jeg kendte og ikke mindst på den lille pige med rottehalerne. Jeg blev ramt af en frygtelig dårlig samvittighed over at være i live, når så mange var døde. Igen og igen stillede jeg mig selv spørgsmålet HVORFOR???? Hvorfor skulle mit liv spares? Der gik mere end et år før jeg begyndte at sove bare lidt normalt. Jeg havde konstant mareridt, der altid handlede om, at stå med ansvaret for andre mennesker på 110. etage og intet kunne gøre for at hjælpe dem til at beslutte om vi skulle brænde op eller kaste os i døden. I dag er jeg fyldt med uendelig taknemmelighed over at jeg fik lov at leve. Tænk at jeg skulle få lov at få 2 vidunderlige børn og opleve den altoverskyggende kærlighed som jeg føler for mine børn. 2.753 mennesker døde i World Trade Center den dag – jeg var ikke en af dem – jeg er et velsignet menneske.

Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)

 11. september 911 terrorangreb på world trade center