Når éns udkårne er stribet…

Når éns udkårne er stribet…

Jeg har altid elsket katte – og lige fra jeg var barn har jeg haft katte… Altså lige med undtagelse af, da jeg boede i lejlighed med en en allergiker. Bestanden har ligget stabilt på 3 katte de sidste mange år. Tre smukke Hellig Birma katte, hvor den skønneste af de 3, desværre rejste op i katte himlen sidste sommer. Chocket havde dårlig lagt sig før end jeg fandt to forladte killinger i en busk. De var ca. 2 uger gamle og meget sultne. De var begge afkølede og fik lungebetændelse, den ene klarede det desværre ikke. Efter daglige besøg hos dyrlægen i 10 dage, så det ud til at den anden, Leonardo, ville klare det. Han forlangte pibende sutteflaske hver 3. time døgnet rundt i 3 måneder og så snart han var gammel nok til at kunne gå, fulgte han mig hvor jeg gik.

Den mærkelige kattedame og hårelastikkerne

I dag er Leo 1,5 gammel og han har stadig ikke opdaget at han er en kat. Han opfører sig som en vagthund og hvæser højlydt, hvis der kommer gæster som han ikke lige synes hører hjemme her. Selv om det er lidt upraktisk, så er det altså også meget dejligt, at føle at der er nogen der passer på os. Hans ynglingsleg er at hente hårelastikker, til stor irritation for min datter, der gerne vil have hendes elastikker i fred. Jeg kan da måske godt se, at det måske er lidt ynkeligt, at mine aftener hovedsaligt går med at kaste elastikker hen i den anden ende af stuen, men jeg er faktisk ganske godt tilfreds. Min stribede ven er trofast, kærlig, fuld af sjov, forsvarer mig med hvæs og kløer – og han svarer altid høfligt når jeg taler til ham. Jo Leo er den perfekte “mand” for en mærkelig kattedame som mig, og jeg kunne ikke være mere tilfreds.

Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)