Tillykke – en date med Anthon

Kirsten Skjold - Blogger og Foredragsholder

Tillykke – en date med Anthon

I dag er det den 15. januar og min blog fylder 1 år. Det var søde Stine, der for et år siden sagde. “Faster – du skal da lave en blog” Det satte en masse tanker i gang, der endte med at jeg gik i gang. Jeg er totalt it-handicappet – så det faktum at det lykkedes mig at lave min egen hjemmeside, helt uden hjælp, var ærlig talt en præstation i sig selv. I starten skrev jeg i smug – ingen vidste at min blog eksisterede. Det var en taktik, der først og fremmest skyldtes usikkerhed – men også et ønske om at der var lidt forskelligt på bloggen, før end jeg med kæmpe sommerfugle i maven offentliggjorde mit projekt. Reaktionerne gik lige fra super positivt til en enkelt meget negativ. Jeg bestemte mig dog hurtigt for bare at køre videre… Hvis man synes at bloggen er en dårlig idé, kan man jo bare lade være med at læse med:)

En skøn aften i godt selskab med Anthon

Jeg elsker at skrive – det er mit frirum og en kæmpe glæde. Alt efter humør er det jo super skønt, at skrive om livet eller tage en tur ned ad “Memory Road” Det er så skønt at mærke minderne stå i kø for, at komme ned på papiret eller rettere sagt ind på bloggen. Det gælder også når det drejer sig om “Blog om rejser”. Her ligger der jo også personlige oplevelser bag hvert eneste beskrivelse. Det er ren terapi at skrive om alle de skønne steder jeg har besøgt. Jeg har altid prioriteret at rejse. Jeg drikker ikke – ryger ikke og undvære gerne restaurantbesøg, biografture og meget andet for at få råd til at rejse. Et langt rejseliv har dog lært mig at den største glæde for mig er, at rejse med mine skønne børn. I dag var ingen af mine børn dog hjemme – så jeg valgte at fejre bloggens 1 års fødselsdag i godt selskab med Anthon – uhhhh han er sød;) TAK til Stine, som fik mig i gang – og kæmpe TAK til alle der læser med. Jeg er så taknemmelig og en hver kommentar gør mig så uendelig stolt – så på fødselarens vegne – TAK!

Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)

 

Kommentarer: 6

  1. Rikke siger:

    Tillykke

  2. Didde siger:

    Tillykke med 1 års fødselsdagen. Dejligt valg af selskab

  3. Tove Andersen siger:

    Til lykke med din 1 års dag som blogger ,det er underholdende og du guider os med rundt i alle dine oplevelser .jeg mindes stadig vores USA turmes dig som guid.MVH Tove

    • Kirsten Skjold siger:

      Kære Tove
      Mange tak for din kommentar og 1000 tak fordi du læser med❤️

Tilføj din kommentar