Corona – kirurgi og knoglebrud

Corona – kirurgi og knoglebrud

Uhhh der har været stille på bloggen i næsten 4 uger, da jeg ikke har kunne skrive pga. operation for diskusprolaps i nakken. Ikke særlig sjov operation, der har resulteret i at jeg nu ligner Marie Antoinette efter hendes møde med guillotinen under den franske revolution. Midt i det hele brækker sønnike hånden og som nyopereret var det ingen spøg for mig, at tilbringe 4,5 timer på skadestuen – og det var selvfølgelig heller ingen spøg for min søn. Vi forvirrede personalet en del, da det var mig der lå i en rus af smertestillende på briksen, mens patienten med den brækkede hånd pænt måtte sidde på en stol ved siden af. Det lykkedes dog den kompetente sygeplejerske at gipse både den rigtige patient og den rigtige hånd.

Sikke en virkelighed at vågne op til efter at have været i en døs af smertestillende piller i ugevis. Vores land og vores verden er lagt i ruiner, vores frihed til at rejse og samles er taget fra os. Vores grænser er lukkede og selv når de en dag åbner igen, ja så er jeg da i tvivl om, hvor vi så kan tage hen???. Heldigvis kan vi rejse ganske gratis i vores fantasi og mindedes alle de skønne oplevelser, vi allerede har i vores bagage, og drømme om de steder på vores bucket liste som vi mangler at besøge. Måske har vi alle lært at vi ikke skal udsætte vores drømme – men skynde os at leve dem ud så snart vi får muligheden.

Så lad os leve, lad os drømme og lad os passe på hinanden. Lad os vise vores kærlighed ved at holde afstand til dem vi elsker. Så skal vi nok komme ud på den anden side. Når den dag kommer må vi hjælpe hinanden med at samle stumperne op af det der en gang var normalt. Jeg finder glæde i at rejse ned ad Memory Lane og ved næsten dagligt at lægge en skønt rejseminde op på instagram. Jeg er så taknemmelig for at jeg så småt kan begynde at skrive igen og jeg har bestemt mig for at lave en ny kategori her på bloggen. En af mine gode kollegaer ynder at sige “Det er skønt at være rejseleder” Og disse ord har jeg tænkt mig at låne med største respekt og dele lidt ud af skønne minder fra mine 17 år som rejseleder. Jeg håber at disse beretninger vil komme til at sprede lidt smil, i disse for vort land så alvorlige tider.

Så stay tuned – bloggen er i gang igen – og følg mig også på instagram @kirsten_skjold så går du ikke glip af nye indlæg og du kan følge med i mine tur ned ad Memory Lane – både i billeder og ord.