Mrs. Bucket på spanden

Mrs. Bucket på spanden

Det er skønt at være rejseleder, når man er i godt selskab med en hel gruppe af skønne og glade gæster. Jeg tog min første tur som rejseleder i 1997 og herefter fulgte 17 år med skønne rejseoplevelser i godt selskab med eventyrlyste og forventningsfulde gæster, der hver især bidrog til at gøre netop den tur helt særlig. Nogen husker man bedre end andre – og nogen har endda gjort så stort et indtryk, at jeg stadig mindes dem med glæde og et kærligt smil på læben, selv mange år efter at vi var på tur sammen. En af disse helt særlig gæster gav jeg tilnavnet Mrs. Bucket – og læser I videre vil I forstå hvorfor.

En gang for længe siden, landede jeg med en gruppe i Toronto, Canada. Det var sidst på eftermiddagen da vi kom igennem emigrationen. Den ventende bus bragte os hen til et nærliggende hotel, smukt beliggende ud til den trafikerede boulevard ved bredden af den mægtige Ontario-sø. Alle værelser havde en dejlig møbleret balkon, der vendte ud mod promenaden og den smukke sø. Smalle lodrette tremmer med ca. 10 centimeters mellemrum gjorde det let at kigge ud på søen, når man sad på balkonen – og lige så let at kigge ind på balkonen for de forbipasserende.

Hen mod midnat bliver jeg ringet op på mit værelse. En lettere oprevet herre beder mig om at komme hen på deres værelse omgående. Jeg river hurtigt noget tøj på og løber med bankende hjerte hen til det oplyste værelsesnummer og banker på. Herren lukker mig ind og heldigvis ser både han og fruen sunde og raske ud. Probemet viser sig at være ikke spor sygdomsrelateret. De søde mennesker forklarer mig, at da herren havde været på toilettet før sengetid, var han kommet til at smække toiletdøren lidt hårdt – og den var gået i baglås. Fruen havde dermed ikke kunne komme på toilettet. Hun havde dog løst det presserende problem ved at tage papirkurven, med hotellets logo i guld, med ud på balkonen og tisse i den. Fruen var ikke lige frem en sylfide, og tanken om den lidt kraftige dame i den blomstrede natkjole overskrevs på den guldrandede papirkurv, i frit udsyn på balkonen, var fuldstændig fantastisk.

Jeg kunne mærke latteren boble, mens jeg dirkede den låste badeværelsesdør op med et kreditkort. Herren fortsatte hans beretning med at undskylde at de havde vækket mig, men nu skulle fruen lave stort, og det synes de alligevel var upassende at gøre på balkonen ned i den pæne papirkurv. Fruen styrtede ud på toilettet, så snart jeg havde fået døren op, alt imens jeg roligt forsikrede herren om, at han havde gjort det helt rigtige i at vække mig. Jeg valgte dog også at oplyse at der ALTID er toiletter i receptionen – så skulle noget tilsvarende ske på et hotelværelse hvor papirkuven var af flet, og ikke som her en spand, ja så kunne det også være en løsning. I mit stille sind døbte jeg straks fruen for Mrs. Bucket – og jeg smiler stadig hver gang jeg tænker på episoden. Mrs. Bucket – du gjorde det særligt skønt at være rejseleder<3

Følg mig også på instagram @kirsten_skjold så går du ikke glip af nye indlæg og du kan følge med i mine tur ned ad Memory Lane – både i billeder og ord.