Olympic National Park

Kirsten Skjold - Blogger og Foredragsholder

Olympic National Park

I staten Washington, ligger Olympic National Park. Parken er et virvar af selve nationalparken, hvor det 2.432 meter høje Mount Olympus ligger, samt flere statsparker, der tilsammen dækker det meste af halvøen Olympia. Kommer du fra Aberdeen i syd, vil du opleve at Highway 101 følger følger kortvarig Stillehavets kyst, før den drejer ind i landet. 25 km syd for den lille by Forks, er det anbefalelsesværdigt at lave en afstikker til Hoh Rainforest. Efterfølgende er det en god idé at proviantere og tanke i Forks, før turen fortsætter i den imponerende naturpark, der er på størrelse med Fyn.

Den fortryllede skov i det nordvestlige USA

Naturen er helt utrolig – og det er som at befinde sig i en fortryllet skov. Den nærmest uigennemtrængelig skovbund er dækket med mos og store bregner. Væltede træstammer danner broer over små klare vandløb, mens enorme træer næsten segner under vægten af snyltere, slyngplanter og grønt i alle nuancer, der hænger ned fra de tykke grene. Naturen er en fryd for øjet og en fest for børn og barnlige sjæle, der straks fanger fornemmelsen af at være i eventyrland med utallige muligheder for at klatre op på store sten og væltede træer.

Spadseretur i tempereret regnskov i Eventyrland

En af de bedste måder at opleve den tempererede regnskov på, er en kort eller en lang, hike ad vandrestien Hoh Rain Forest Trail. Stien er 28 km lang og ender ved foden af det 2.432 meter høje Mount Olympus. Man behøver dog slet ikke at gå hele vejen. Fra der hvor stien starter skal man ikke gå mange meter, før end man føler sig omsluttet af det grønne vildnis. Den frodige skov kommer ikke af ingenting. Her måles nedbør ikke i millimeter, der falder årligt 3,65 meter regn om året, så det er en god idé med en regnfrakke. Afkørslen til Hoh findes ca. 25 km. syd for byen Fork, i den vestlige del af nationalparken.

Følg mig også på instagram @kirsten_skjold så går du ikke glip af nye indlæg.

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar