California Dreaming – Highway 1 – San Francisco til den danske by Solvang

Kirsten Skjold - Blogger og Foredragsholder

California Dreaming – Highway 1 – San Francisco til den danske by Solvang

I 1510 skrev forfatteren Montalvo en roman, hvori der indgik en opdigtet paradis-ø, ved navn Californien. Californien blev først en amerikansk stat i 1850, hvor den som stat nummer 31, indtrådte i de forenede stater. Dette skete efter en kort krig mellem USA og Mexico, hvor Mexico efter få kampe indvilgede i at afgive over 3 millioner km² land – det der i dag er staterne Texas, Nevada, Utah, Arizona, New Mexico, Colorado og altså Californien. Traktaten trådte i kraft på USA’s uafhængighedsdag den 4. juli i 1848 (men blev først i 1850 en amerikansk stat). Mexico må have haft svært ved at skjule sin ærgrelse og misundelse, da der blev gjort enorme guldfund i Californien i 1849 – blot et år efter at traktaten blev underskrevet. Det store goldrush skyllede ind over det land, der dårligt havde opnået status som stat. Det blev starten på en velstand der kom til at forme Californien og gøre staten til den Folkerigeste i USA. Der bor knap 40 millioner mennesker i den 400.000 km² store stat, men der er stadig masser af skøn natur og store åbne vidder. I dette blogindlæg vil jeg skrive om smukke Highway 1 fra San Francisco til den danske by Solvang.

Highway 1 følger mange steder den gamle kongevej El Camino Real

Kongevejens eventyrlige landskaber fra nord til syd

Planlægger man en køretur ad Highway 1, så mener jeg at det er vigtigt at køre fra nord til syd og ikke omvendt. Dette giver de bedste udsigter langs med den smukke klippekyst, samt let og sikker adgang til de mange udsigtspunkter langs med Stillehavet. Man skal ikke køre langt mod syd fra San Francisco før Highway 1 begynder at imponere. I området Devils Slide giver de bratte bjerge en flot forsmag på hvad der venter. Det er ikke ualmindeligt at havgusen ruller ind fra Stillhavet, hvilket gør at træer og planter får en stor del af deres fugtighed fra havgus i stedet for fra jorden. Dette giver optimale vækstbetingelser for et grønt vildnis i trætoppene, der mest af alt, leder tankerne hen på et eventyr fyldt med alfer og venlige trolde. Langs med Highway 1 står der mange steder en grøn klokke, der ved første øjekast kunne minde lidt om en lygtepæl. Klokken symbolisere at her ligger følger Highway 1 den gamle Kongevej Camino Real. Vejen blev opført midt i 1700 tallet for at forbinde de 17 franciskanske missioner, der var bygget fra San Francisco til San Diego.

Montereys gamle konservesfabrikker er nu hyggelige butikker og gallerier.
John Steinbecks buste i Monterey.

John Steinbecks Monterey – sardiner og artiskokker

I området omkring Salinas ligger der enorme landbrugsarealer med bl.a. artiskokker, jordbær, blomkål og broccoli. Flere steder er der mulighed for at holde ind og forsyne sig med gigantiske jordbær, saftige kirsebær, kæmpe ferskner og andre lækkerier. I Castroville vil jeg anbefale at man stopper ved den store artiskok: Giant Artichoke og smager de dybstegte artiskokhjerter – uhhhmmm. Lidt længere mod syd ligger Monterey, byen der i årevis levede af at fiske sardiner i Stillehavet og putte dem i dåse i de utallige konservesfabrikker på Cannery Row. I dag er sardinerne for længst borte pga. overfiskning, men Cannery Row fremstår indbydende og charmerende med gallerier og små butikker i de gamle konservesfabrikker. I den største fabrik af dem alle ligger Monterey Bay Aquarium, der bestemt er et besøg værd. Kysten er er fyldt med klippeskær og her ses ofte sæler, havoddere og endda delfiner. Montereys store stolthed er forfatteren John Steinbeck, der boede i byen i en lang årrække. Man føler sig let hensat til romanen Et mægtigt gilde, når man spadserer rundt i byen langs med vandet.

Carmel Mission. Gårdhaven er fyldt med smukke blomster og kolibrier.
Den smukke strand i Carmel by The Sea.

Carmel by The Sea

I Carmel by The Sea, eller i daglig tale blot Carmel, ligger en af de smukkeste og vigtigste af de 17 missioner langs med den californiske kyst. Franciskanermunken Junipero Serra, grundlagde denne mission i 1770. Missionen er bygget af sandsten fra de nærliggende Santa Luciabjerge. Der findes en smuk gårdhave, hvor kollibrierne sværmer om de kønne blomster. Kirkerummet, med det flotte hvælvede loft, viser med al tydelighed, hvor vigtig denne mission var. Det var her Junipero Serra boede, og man kan se både hans ydmyge munkecelle og hans grav foran alteret. Da missionen stod færdig i 1793, dannede den også grundlag for en lille by. Byen Carmel, er i dag en eksklusiv kunstner by, hvor de 5.000 indbyggere værner om de kønne gamle huse. Byen er meget atypisk for USA. Her er der ingen fastfood restauranter, men derimod op mod 100 gallerier og et væld af små eksklusive forretninger. For enden af hovedgaden Ocean Avenue, finders den smukkeste hvide strand, der indbyder til en skøn spadseretur, også selv om der er et strejf af kølighed i luften. Det er meget anbefalelsesværdigt at overnatte i Carmel (eller Monterey). Syd for Carmel er der ikke mange overnatningsmuligheder før helt nede nord for Los Angeles.

Bixby Bridge, Highway 1 en tidlig morgenstund.
Det 24 meter høje vandfald McWay i Julia Pfeiffer Burns state Park, Highway 1.

Bixby Bridge og Julia Pfeiffer Burns State Park

Den 150 km lange køretur fra Carmel til Hearst Castle, byder på fantastiske panoramaer gennem Big Sur.
Nogle af de udsigtspunkter, man ikke må gå glip af, er dem der ligger lige før og lige efter broen Bixby Bridge. Broen, der blev indviet i 1932 er indbegrebet af Highway 1 og gengivet på utallige plakater og i lige så mange bøger. Da broen stod færdig var den verdens længste cementbro. Broen er bygget af straffefanger lige som resten af Highway 1. Det tog i øvrigt 20 år at færdiggøre vejen, da den rå og stejle kyst, var en stor udfordring for datidens arbejdere. Big Sur udmærker sig ved at der flere steder er muligt at parkere og spadsere en tur blandt store gamle redwood træer. Indrømmet, der findes bedre steder at se redwoods, men derfor er en lille spadseretur blandt kæmpetræer nu aldrig forgæves. Big Sur har med sin isolerede beliggenhed, gennem tiderne, tiltrukket mange kreative sjæle som f.eks. forfatteren Henry Miller, hvis hjem der i dag er åbent som et lille museum. Når man følger den snoede vej langs med Stillehavet, kan man flere steder ane smukke villaer, der med deres uovertrufne beliggenhed, er velvalgte bolig for velhavende berømtheder med hang til privatlivets fred. Selv om jeg absolut ikke er berømt, så forstår jeg denne higen efter fred og ro, et sted hvor mange forblæste gåture må danne grundlag for klarhed og kreativitet. Mit personlige favoritsted er uden tvivl Julia Pfeiffer Burns State Park. Fra den lille P-plads på venstre hånd er det let at spadsere under Highway 1 ned til den lille øde sandstrand, hvor det 24 meter høje vandfald, McWay Falls, plasker ned mens Stillehavets bølger ruller ind. Det her er stedet, der råber på fordybelse.

Søelefanter i strandkanten nord for San Simeon, Highway 1.

Søelefanter ved Stillehavet

Efter at have snoet sig ned langs med Stillehavets bratte klippekyst, flader kysten pludselig ud. Og her – lige nord for afkørslen til Hearst Castle, er det en god idé at holde ind på den store parkeringsplads. På standen kan der ligge hundredvis af søelefanter – andre gange måske blot en 20-30 stykker, men uanset hvad, så er det værd at stoppe for. I februar må de 2 tons tunge hanner parre sig med op mod 50 hunner og samtidig kæmpe for at holde andre hanner væk fra de bedste damer. Parringssæsonen er altså hårdt arbejde for de stakkels hanner, der sagtens kan tabe sig små 700 kilo mens det står på. Uanset årstid, så er det spændende at se de store dyr på tæt hold. Hunnerne ligger som oftest og hviler i sandet, mens hannerne igen og igen opsøger ballade og kæmper om retten til de bedste steder og de bedste hunner. Ungerne fødes i januar og alene på denne strand kommer der årligt mellem 1.700 og 2.000 søelefantunger til verden. Søelefanterne har næsten været udryddet pga. den olieholdige spæk, der var meget eftertragtet. Da der var mindre end 1.000 dyr tilbage blev de fredet og i dag er der mere end 100.000 søelefanter langs med den californiske kyst.

Den overdådige swimmingpool på Hearst Castle.

Hearst Castle
Mediekongen William R. Hearsts hus er en af de mest besøgte menneskeskabte seværdigheder i USA, så der skal bestilles billetter hjemmefra. Hearst ejede, på hans karrieres højdepunkt, 26 aviser, 13 ugeblade og 8 radiostationer foruden at han producerede knap 100 film. I 1919 påbegyndtes arbejdet med at bygge hans drøm. Dette er virkeliggørelsen af den amerikanske drøm og et billede på hvad penge kunne købe tilbage i 1920erne og 1930erne. Det siges at den eneste drøm Hearst aldrig fik opfyldt var drømmen om at blive USA’s præsident. Det kostede 6 millioner dollars at bygge huset, der stod færdigt i 1947. Der blev så indkøbt møbler og antikviteter for 4 millioner dollars. Længe før alle dele af huset var helt færdige strømmede det til med besøgende. Her kom betydningsfulde gæster på weekend og deltog i overdådige fester. Gæstelisten var farverig og fyldt med interessante navne lige fra Charlie Chaplin til Winston Churchill.  De rige og berømte elskede det smukke hus og nød godt af de luksuriøse gæsteværelser med privat bad og toilet, hvilket ikke var almindeligt på den tid. Det overdådige hus havde i øvrigt både udendørs og indendørs swimmingpool, egen landingsbane til Hearsts fly samt en privat zoologisk have. Den dag i dag ses ofte efterkommere af Hearsts zebraer på de gule marker.

I Cambria kan man købe mange sjove ting som f.eks. et fuglehus lavet af en gammel nummerplade og en golf tee. Det lille hus har pyntet i min have i mange år.

Antikviteter, Madonna og vin
Nu hvor kysten er fladet ud, går det hurtigt fremad, men der er stadig små oplevelser der er værd at udforske. I den lille by Cambria er der parkeret flotte gamle amerikanerbiler på hovedgaden og her findes mange sjove små antikvitets-butikker. I Morro Bay er det svært at overse den store klippe-ø Morro Rock, der ligger ganske tæt på kysten. I San Luis Obispo ligger det ikoniske hotel Madonna Inn, hvor alle værelserne er indrettet i forskellige temaer. Er man til amerikansk smagløshed når det er sjovest, så er det her man skal overnatte – eller i det mindste stoppe og kigge sig lidt omkring. I Pismo Beach frister det med en gåtur langs med vandet og måske ud på den gamle træmole før turen går videre. Vejen deler sig i Highway 1 og 101. Her giver det mening at følge 101, ned mod Solvang, gennem landbrugsarealer og vinmarker. Der bliver dyrket vin i 45 ud af Californiens 58 amter og området her er ingen undtagelse. Der er flere vingårde der er åbent for besøgende, og mens man betragter de bølgende vinmarker må man forundres over hvor forskelligartet landskabet er sammenlignet med den rå klippekyst mod nord.

Kysten lige syd for Monterey.

Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)

 

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar