Solvang den danske by i Californien
Da livet blev svært i Europa omkring år 1850, var der mange, der valgte at søge mod vest. De fleste satte kurs mod mulighedernes land Amerika. Det var især mennesker fra Grækenland og Italien, der flittigt rejste mod vest, men skandinaverne holdt sig nu heller ikke tilbage. Under den store immigrations-bølge, emigrerende der 320.000 danskere til USA, ud af en befolkning på 2.500.000. Mange danskere slog sig ned i Midt-vesten for at dyrke landbrug, men da den transkontinentale jernbane, tværs over USA, stod færdig i 1869, blev det lettere for danskerne at flytte til de vestligste stater Utah, Oregon og Californien.
2. generations-danskerne – bedst i integration
Vi danskere var enormt dygtige til at integrere os. Det var helt almindeligt, at man begyndt at tale engelsk, så snart man kunne blot en smule af sproget og der blev sat en ære i, at tale engelsk og ikke dansk med ens børn. Allerede 2. generations danskerne blev altså opdraget til at være gode amerikanske statsborgere. Dette altoverskyggende behov for at blive amerikaner, nærmest i samme sekund, som man satte foden på amerikansk jord, var der nogle der fandt meget bekymrende. En af dem der prøvede at bremse denne rivende udvikling, var en dansk præst der hed Gregersen. I samråd med en håndfuld skolelærere bestemte Gregersen sig for at grundlægge en dansk by i Californien, for at bevare det danske sprog og den danske kultur. Byen blev navngivet Solvang
Solvang med et smil på læben
Der er altså masser af god dansk historie i Solvang. Det er let at rynke på næsen af, at der med tiden er gået lidt hollandske træsko og svensk smörgåsbord i Solvang, men jeg elsker den gode historie. I dag har solvang ca. 6.000 indbyggere, hvoraf mange er af dansk afstamning. Midt i et naturskønt vinområde, har indbyggerne her i byen, fundet fodfæste i, at holde fast i den danske historie og gøre en god forretning ud af det. Alle huse i centrum skal være beklædt med (falsk) bindingsværk og gaderne har danske navne. Her findes også et Runde Tårn, en vindmølle og ikke mindst en skøn hvid landsbykirke, der lige så godt kunne ligge i en lille flække på Nordfyn. I Solvang kan man spadsere ad Valdemar Atterdag Road, spise hane-kamme, napoleonshatte og medaljer med flødeskum i Mortensens bageri. Eller man kan proppe sig med æbleskiver og flæskesteg, skyllet ned med Carlsberg øl og en lille snaps. Med maven fuld af danske lækkerier kan man forsyne sig med kongeligt porcelæn fra en af de mange souvenirbutikker, mens plastikstorken i reden højt oppe stirrer med sine sorte stive øjne. Personligt mener jeg, at Solvang skal opleves med et glimt i øjet og et smil på læben, og ikke mindst med tanken på den gode historie og med dyb respekt for de danskere der var modige nok til at udvandre – og dermed skabe historien.
Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)
Ingen kommentarer