Mors dag – tid til eftertanke
Den 2. søndag i maj er landets blomsterbindere ved at bukke under for stress. De effektive blomster-ninjaer fremstiller smukke, velduftende buketter, der langes over disken i rekordfart. Landes dagligvarebutikker bugner af gode tilbud på chokolade og halvvisne buketter. Mange hopper med på Mors dag – mens andre tager afstand til dagen og kalder det et kommercielt stunt for at fravriste betænksomme sønner og døtre deres penge. Jeg synes nu ikke at der er spor i vejen med at man, som minimum stopper op, denne ene gang om året, og levner tid til at tænke på sin mor. For mig er det ikke blomsterne det handler om, for mig handler det om eftertænksomhed. Tid til at være taknemmelig over den enorme indsats de fleste kvinder lægger i deres livs vigtigste job: nemlig at være mor.
Mor er den bedste i verden
Min egen mor har været fantastisk. Vi havde ikke så mange penge i min barndom, men det betød intet, for det er slet ikke penge det handler om, men derimod kærlighed. Nogle af mine absolut bedste barndomsminder handler netop de utallige gode stunder sammen med min mor. Vi sad hver aften ved spisebordet i stuen, mens min far så tv. Min mor lærte mig at løse børnekryds & tværs og læste højt for mig af bøger som f.eks. Mio min Mio og Dyrene i Hakke Bakke Skoven. Vi sang Peberkagesangen igen og igen, mens jeg fniste henrykt ved tanken om hvor frygteligt de peberfyldte kager må have smagt. Vi sad også i timevis og tegnede tøj til mine påklædningsdukker og jeg synes at min mor var den dygtigste designer i hele verden. Det bedste var dog når min morfars hjemmebyggede dukkehus trængte til at blive renoveret og vi sammen klistrede nyt papir med på trykte teglsten på taget og tapetserede væggene med sider fra en aflagt tapetbog. Jeg elskede det! Først efter jeg selv er blevet mor har jeg indset hvilket overskud det kræver at sætte sig ned sammen med sit barn efter aftensmaden og sætte fokus på nærhed og samvær oven på en lang og hård arbejdsdag. Når jeg tænker tilbage på disse stunder bliver jeg så taknemmelig for at jeg er vokset op i en verden med masser af hygge og nærvær og uden ipads, netflix, youtube og mobiltelefoner.
Når mor bliver gammel er det tid til at gøre gengæld
I teenageårene begynder den naturlige løsrivelse fra ens mor og før man ser sig om er man voksen. Det gik først rigtigt op for mig at jeg var voksen, da rollerne mellem mig og min mor langsomt blev byttet om. Nu var det mig skulle hjælpe min mor i stedet for at det var min mor der hjalp mig. Jeg tænker at de fleste, der har forældre oppe i årene, vil nikke genkende til det lille stik af sorg over at en epoke er slut. Erkendelsen af man måske er kommet til at tage ens mor lidt for givet og ikke har funderet over at intet varer for evigt – heller ikke den trygge følelse af at man altid kan komme til sin mor og lette sit hjerte og få hjælp til alverdens ting. I stedet bliver rollerne langsomt byttet om og det er tid til at gøre gengæld for alt det som ens mor har gjort i årenes løb. Min mor gennemgik en stor operation i torsdags. Det har været nogle hårde dage – selvfølgelig mest for min mor, men også svært for mig som datter, at se sin næsten firsårige mor gennemgå så mange smerter både i måneder før operationen og nu efter. Det har været svært at se angsten i hendes øjne og mit hjerte har grædt over at hun skulle gå alt dette igennem. Jeg har med glæde været der for hende, både fordi jeg elsker hende højt, men også fordi jeg ved at hun ville gå gennem ild og vand for mig, hvis det ikke var fordi at hun ikke længere fysisk formår at gå – hverken gennem ild eller vand. Da jeg var barn levede jeg i evig angst for at miste min mor eller far. Jeg tænkte at den største kærlighed i verden var den jeg følte for dem. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at den kærlighed de følte for mig – deres barn – var uendelig mange gange stærkere, men det lærte jeg da jeg selv fik børn.
Det bedste i verden er at blive mor
Før jeg fik børn vidste jeg naturligvis godt, at en mor elsker sit barn. Men intet kunne have forberedt mig på den ubeskrivelige kærlighed jeg følte da jeg selv blev mor. En helt uselvisk, kompromisløs og uendelig kærlighed, der voksede dag for dag. I starten vidste jeg slet ikke hvad det var der havde ramt mig – og hvor stort og altoverskyggende det er at blive mor. Når jeg tænker tilbage er der mange ting jeg kunne have gjort anderledes og endnu bedre, men jeg har altid elsket betingelsesløst og prioriteret mine børn
100 %. Jeg har ikke været den perfekte mor, men jeg har altid gjort mig umage med at gøre det bedst muligt og sige undskyld når jeg fuckede op. Når jeg kigger på mine 2 børn og de mennesker de har udviklet sig til, så bliver jeg så uendelig stolt. Jeg ser at min indsats har gjort dem til gode, kærlige og pligtopfyldende børn, der evner at have empati for andre. Selv om de nu er 12 og 14 år – og rent aldersmæssigt er i deres gode ret til at være skide irriterende, så er de bare skønne og kærlige. Jeg er aldrig i tvivl om deres kærlighed, men det er sgu da kæmpe stort at de helt selv har husket at købe en gave til mig, for deres egne penge, på mors dag. Min datter har skrevet det kærligste kort og lavet masser af røde hjerter med kærlige ord, der fulgte med lidt lækkert bagegrej – og sønnike kom med den skønneste citat bog ”Shit happens – get over it” Jeg ELSKER at være MOR – og jeg ELSKER at mine børn ELSKER at jeg er deres MOR – og at de OGSÅ viser det på mors dag. Glædelig Mors dag!
Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)
Ingen kommentarer