Loyal Run…

Loyal Run…

I der er det præcis et år siden at jeg begyndte at løbe. Jeg bestemte mig for at løbe 3 gange om ugen – og jeg startede helt fra bunden med løb for dummies. I ved godt et af de der løbeprogrammer, hvor man starter med at intervaltræne et minut løb og 2 minutters løb. Det var ikke kønt – og det er det stadig ikke, sneglene hilser pænt, når de overhaler mig – for jeg er ikke lige frem nogen ninja. Men ikke desto mindre så bevæger jeg mig fremad i et tempo, der trods alt er lige en tak hurtigere end en rask spadseretur. Hvis det nu var tilbage i halvfemserne, så ville man nok kalde det jogging…. Hvor blev det ord egentlig af??? I dag er der jo ingen to-benede væsner der jogger. I dag løber man også selv om det foregår i snegletempo.

To run or not to run…

Helt ærligt så er jeg bare ikke prototype på en kvindelig løber. Mine ben er så korte, at hvis det ikke var for deres anseelige tykkelse, ville ingen nogensinde få øje på dem. Jeg kommer aldrig til at løbe et maraton – og heller ikke en halv, men det var faktisk heller ikke målet. Målet var at kunne løbe 5 km – bare 3 gange om ugen, og det er jeg sgu stolt af at kunne sige at jeg gør. Nå ja, måske ikke lige i den forgangne uge, hvor jeg har været plaget af en forvredet ankel og en løsnet storetånegl….der var jeg kun løbet 3 km… men jeg har stadig løbet. Satme nej om jeg ville springe over. Jeg har nemlig ikke snydt en eneste gang. Ikke engang da jeg var i Afrika i oktober, sprang jeg løbeturen over. For at være helt ærlig, så er jeg bange for, at hvis jeg bare snyder en gang, så kommer jeg til at snyde så mange gange, at jeg til sidst bare giver op. Så det der med ikke at løbe, er pt ikke en mulighed for mig. Så længe en operation eller andet alvorligt ikke sætter en stopper for det – så fortsætter jeg med at løbe… Bare fordi jeg kan…

Et kærlighedsløst tvangsægteskab

Og mens jeg så løber der, med musik fra de glade firsere i ørerne og med sveden haglende ned af mit auberginefarvede ansigt, så undrer jeg mig over, hvornår den store kærlighed til løb kommer. Lad mig være helt ærlig… Mit forhold til løb er et tvangsægteskab – der var ingen kærlighed, da løb og jeg, joinede det her forhold for præcis et år siden. Jeg havde håbet at kærligheden ville vokse langsomt frem imellem os – men det har endnu ikke været tilfældet. Jeg forstår det ikke. Der er så tit nogen der siger til mig: ”ja når man først er kommet i gang, så er det slet ikke til at undvære” Øhhhh jo – jeg kunne sagtens undvære at løbe, og jeg ville ikke savne det et sekund, men jeg ville være skide træt af at give op. Indrømmet, det er meget dejligt bagefter, og jeg er da heller i tvivl om, at jeg har godt af det, men det ville godt nok være skønt, hvis jeg en dag kom til at elske at løbe…Og mens jeg venter på det, ja så løber jeg bare videre:)

Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)

 jogging løb run