Tinderbox vs Hyndeboks

Tinderbox vs Hyndeboks

Så blev der atter ro på i Bolbronx. Tinderbox er veloverstået for i år. I 2019 har vejrguderne virkelig tilsmilet de festglade festival-deltagere og humøret har været ekstra højt. Men nu er det slut og horder af solskoldede, bagstive mennesker vandrer op og ned af min vej og forsøger at huske, hvor de har stillet deres bil. Som næsten nabo til Tusindårskoven, har jeg stor glæde af musikken – helt uden at betale en formue for at komme ind. Jeg synes det er super hyggeligt på den gode side af midnat – på den anden side af midnat no so much. Musikken bliver højere og højere og man bliver mere og mere bevist om, at der forgår en kæmpe fest i baghaven, som man ikke rigtig er inviteret med til.

Men i år blev vi rent faktisk inviteret med til festen

Som altid kommer der et Tinderbox-brev i postkassen, hvor festivalen på forhånd undskylder for støj og gener. Det er så fint, så fint. Det nye i år var, at at vi rent faktisk blev inviteret med til festen… Nå ja måske ikke selve festen, men i hvert fald en form for pre-party om onsdagen før, det hele gik i gang om torsdagen. Alle der havde modtaget “på-forhånd-undskyld-brevet” kunne møde op ved hovedindgangen klokken 17.30. Det var jeg da slet ikke i tvivl om, at jeg skulle deltage i sammen med minteenagedatter. Jeg forestillede mig allerede, hvordan jeg skulle sende snaps til mine kollegaer og lige fortælle at jeg var på TB en dag før dem – helt gratis. Begejstringen ville ingen ende tage. Selv om begejstringen var stor, så lykkedes det mig alligevel at glemme klokken. Efter en lille reminder fra min teenager slap jeg støvsugeren og styrtede ud af døren og op på cyklen.

At blive smidt ud fra en festival der ikke en gang er åbnet endnu.

Da vi kom til festivalpladsen var folk gået ind. På opfordring af en mor og et barn på vej ud, løftede jeg hegnet op så min teenagedatter og jeg lige kunne snige os ind – troede vi. Bedst som vi konkluderede at det var “The perfect crime” kom der en meget højrystet vagt løbende. Som jeg stod der i min røde sommerkjole, synes jeg ellers ikke, at jeg var prototypen på en slyngel, men vi blev meget bestemt ført ud af pladsen. Jeg blev ved med høfligt at påpege, at de andre stod lige lidt længere inde på pladsen, og om han ikke bare kunne følge os hen til dem. Men meget bestemt fik besked på, at det kunne han ikke, da han ikke havde et ledsagerkort. Jeg undrede mig over, hvordan det så var muligt for ham, at ledsage os tilbage til udgangen? Nå, det endte med at vi blev smidt ud, og det var vel også rimeligt nok – det var jo os der var kommet lidt for sent. Vi cyklede hjem igen, åbnede hyndeboksen og fandt et par hynder frem til have-stolene og spiste en is, og det var nok næsten lige så godt.

Følg mig på instagram (@kirsten_skjold) – så går du ikke glip af nye indlæg – og det vil gøre mig så glad, at få dig som følger:)

 festival smidt ud tinderboks